Solsortehannen
Vemodig den sidder i haven
den ensomme solsortehan
jeg mærker den tænker tilbage
så godt som nu solsorter kan
tilbage til forårets triller
tilbage til forårets sang
tilbage til forårets længsler
utallige var de dengang
Vemodig den sidder i haven
med halen den vipper kun lidt
den førhen så skinnende fjerpragt
nu synes lidt pjusket og slidt
den lytter til efterårsvinden
og finder sig derpå en busk
i denne er fuglen en smule
beskyttet mod årstidens rusk
Vemodig den sidder i haven
bag buskens beskyttende blad
nu pladsen er tom blandt de grene
hvor solsortehunnen den sad
en morgenstund fugtig og kølig
med ungerne drog hun mod syd
og medbragte i sin bagage
en trilles forjættende lyd
Vemodig den sidder i haven
en aldrende solsortehan
forsøger at forme en trille
forsøger om endnu den kan
men trillen forsvinder med vinden
og spredes som efterårsløv
de toner jeg prøver at gribe
forsvinder som hvirvlende støv
Af forfatter og digter Poul Jansen i september 2020.
