Vejrlig
Havet ligger tungt og blygråt
himlen virker ligeså
sindet står i sjap og regnvejr
hvor dets tanker gik i stå
livets længsler håb og drømme
ligger trætte hver for sig
i en heftig regnvejrsbyge
gik de alle hver sin vej
Himlens skyer atter spredes
smalle øjne åbnes op
søvnige på morgenhimlen
når de både sjæl og krop
himlen piller nattesøvnen
ud fra øjets ydre kant
derpå kalder den på solen
som i dagevis forsvandt
Solens mange stærke stråler
rusker dagligdagen fri
et par dryp fra taget slutter
vejrets våde melodi
vestenvinden sagte sukker
stryger let min venstre kind
tørrer dybe regnvejrspytter
som blev lagret i mit sind
Solen smiler bredt og venligt
mens den maler himlen blå
sindet vandrer atter højlydt
og dets tanker ligeså
livets længsler håb og drømme
de har atter fundet hjem
hvor de lader hoveddøren
stå en anelse på klem
Af digter og forfatter Poul Jansen i april 2022