Vint’rens stemmmepragt
Et enkelt lille snefnug
et til og derpå fler’
jeg mærker vinden suse
først lidt og derpå mer’
det føles koldt herude
snart frosten sidder fast
i vint’rens mørke stemme
som nærmer sig i hast
Jeg hører vint’ren kalde
en kold og stormfuld røst
et fjernt og voldsomt snefog
en vinterstorm fra øst
og hjertet kæmper taktfast
imod den stride blæst
men presses hårdt af vinden
mod kimingen i vest
Snart fylder vint’rens stemme
det store himmelrum
selv står jeg foran havet
på stranden ganske stum
den førhen fjerne kiming
nu synes ret så nær
et hav en storm en stemme
sørgmodigt vintervejr
Et enkelt lille snefnug
og flere støder til
jeg hører vint’ren kalde
et sælsomt drømmespil
det føles koldt herude
skønt stormen sig har lagt
mit hjerte banker taktfast
til vint’rens stemmepragt
