Den oprindelige premieredato på Arturo Uis uhindrede vej til magten var torsdag den 16. februar 2023, men heldigvis er ventetiden kort – allerede lørdag d. 18. februar afholdes premieren på vanlig vis.
Produktionen hos Vendsyssel Teater har været ramt af sygdom, hvilket har udfordret prøvetiden og planlægning, og med så kort tid til premieren har teatret valgt at give produktionen et par dage mere til at komme helt i mål.
– Nogle gange sker der bare ting, vi ikke kan tage højde for. Denne gang må vi sande, at prøvetiden har
været for ramt af sygdom her i slutspurten. Produktionen har simpelthen brug for et par dage mere til at få
de sidste ting på plads og også være trygge i at vise det til verden, siger Vendsyssel Teaters bestyrelsesformand Henrik Jørgensen.
– Det er både af hensyn til kunstnerne og til publikum. Vi er meget bevidste om at levere teater på et højt kunstnerisk niveau, og vi synes, at vi skylder publikum at få netop det, også selvom de må vente et par dage, tilføjer Henrik Jørgensen.
Med en ny premieredato lørdag den 18. februar kl. 15:00, betyder det, at forpremieren således er fredag
den 17. februar 19:30. Alle de publikummer, der har billetter til de berørte datoer vil blive kontaktet af teatrets personale hurtigst muligt og behøver derfor ikke at foretage sig noget.
Trods de ærgerlige nyheder, glæder formanden sig over den forestilling, som publikum snart får at se:
– Det er et meget stort set-up, publikum kan vente sig. En spektakulær forestilling, der både ryster og får
grinet frem. Jeg er sikker på, at forestillingens skræmmende aktualitet og helt særlige fremførelse vil give
publikum en stor og mærkbar oplevelse.
Kort om forestillingen
Forestillingen kom i 1941 til verden under titlen Der aufhaltsame Aufsteig des Arturo Ui som en såkaldt satirisk parallelfortælling til de hændelser, som var med til at bane vej for Hitlers magtovertagelse.
I vores version af Bertolt Brechts skuespil står en gruppe skuespillere midt i indspilningerne af en stor gangsterfilm – og alt forløber gnidningsfrit. Eller det vil sige, næsten gnidningsfrit… For skuespilleren, som spiller Arturo Ui, er utilfreds med sin alt for lille rolle og begynder undervejs at ændre i historien, gøre sin rolle større og iscenesætte sig selv i scenerne.
Tilbage står de andre skuespillere og publikum med valget: Skal de lege med? Eller bør de gøre op med Arturo Ui og tage historien tilbage? Og er det overhovedet muligt?