Direktør Mark Christensen fra SeaMech A/S er efter en succesfuld uge i Alicante til Simrad World Wide Conference 2022 på vej hjem med prisen for World Echosounder Sales.
– Vi var også nomineret som Overall Dealer of the Year. Der er kun tre nominerede i hver kategori for hele verden. Vi var oppe imod forhandlere fra lande som Peru, Tyrkiet og Asien, så vi var meget tilfredse med at være nominerede. fortæller Mark Christensen.
Mark Christensen overtog i foråret 2016 virksomheden sammen med Tor Pedersen, men faktisk var det sidste år præcis 25 år siden, at han kom i lære hos SeaMech A/S. Stort tillykke med prisen!
Simrad er en del af Kongsberg Group og Kongsberg Maritime.