Ikke færre end 25 familier med i alt 64 børn under 18 år har denne lørdag modtaget julehjælp fra Røde Kors i Hirtshals.
Ud over betænksomme private donationer har Røde Kors modtaget en flot af slagsen fra Scanvogn i Tornby. Julehjælpen uddeles i form af gavekort.
– Alt dette gør en stor forskel, så ansøgerne får en god jul, forsikrer Kirsten Risager fra Røde Kors i Hirtshals.
Samlet set har den lokale afdeling uddelt for 36. 000 kroner, hvilket blandt andet også er muliggjort takket være salg fra butikken i Svinget.