AktivPersonale søger for Lilleheden A/S en positiv og serviceminded produktionsplanlægger til at varetage den daglige planlægning.
Lilleheden A/S er en fleksibel virksomhed i solid vækst og markedsledende producent af limtræ i Danmark.
Du vil blive en del af et stærkt og dynamisk team bestående af dygtige, fleksible og hjælpsomme medarbejdere med vidt forskellige baggrunde.
Dine arbejdsopgaver:
Jobbet byder på mange alsidige opgaver, men dit job vil primært bestå i at udføre den daglige planlægning til produktionen og bidrage med at servicere salg og kundeservice med skarpe leveringstider.
En stor del af dine opgaver er rettet mod den daglige produktion, og opgaver som koordinering og udskrivning af produktionsplaner, gennemgang af produktionsdata, løbende vedligehold af systemer og statistikker vil være blandt dine daglige gøremål.
Du vil blive involveret i vedligeholdelse og udvikling af diverse lagere, samt hjemtagelse af råvarer.
Som vores nye planlægger bliver du en vigtig del af et engageret produktionsteam, og med de øvrige kollegaer vil du blive et vigtigt omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen og planlægningen af den daglige produktion.
Vi søger:
Vi søger en dygtig produktionsplanlægger, som trives i et dynamisk arbejdsmiljø, og som har lyst til at deltage aktivt i virksomhedens positive udvikling.
Din baggrund er ikke altafgørende, men erfaring fra lignende stilling er at foretrække.
Vi forventer, at du:
- Er en nysgerrig teamplayer, som samtidig trives med og formår at arbejde selvstændigt.
- Har lysten og viljen til at lære og sætte dig ind i limtræsproduktion
- Har ben i næsen og kan træffe nødvendige beslutninger – også når der er travlt
- Er struktureret, engageret og løsningorienteret
- Kan bevare overblikket og jonglere med flere bolde i luften af gangen
- Har gode kommunikationsevner og behersker dansk flydende både i skrift og tale
- Kommunikerer også gerne på engelsk i skrift og tale
- Er talnørd med stort T og behersker brugen af Excel
- Har flair for at sætte dig ind i nye IT-systemer og anvender Office-pakken på brugerniveau
Du vil få en bred kontaktflade – mest internt, men har også en del kommunikation med eksterne kontakter, hvorfor gode kommunikationsevner og en serviceminded tilgang er vigtige egenskaber. Det er en stor fordel, at du har en god procesforståelse og erfaring fra produktionsvirksomhed.
Vi tilbyder:
- En spændende og ansvarspræget stilling hos en af landets markedsledende producenter af limtræ
- Mulighed for selv at præge din stilling og jobbets indhold
- Fastansættelse hos en dynamisk virksomhed i solid vækst
- Løn efter overenskomst og ordnede forhold
Har du spørgsmål til denne stilling, kontakt Direktør Eva Horne på 96232020 på hverdage mellem 08.00-15.00. ansøgningen skal sendes via af vores kandidatsystem. Vi glæder os til at høre fra dig.
- Geografi
- Hirtshals
- Faggruppe
- Kontor og administration
- Kontaktperson
- Eva Horne
- eva@aktivpersonale.dk
- Type
- Rekruttering
- Jobmærke
- R1000006
- Ansøgningsfrist
- 03-01-2021 11:59:59
Om Lilleheden
Lilleheden er en klimabevidst, innovativ og specialiseret limtræsproducent med produktionsfaciliteter og kontor i den nordjyske by Hirtshals.
Lilleheden blev grundlagt i 1930, og lige siden har vi bestræbt os på at levere de bedste løsninger i bæredygtigt konstruktionslimtræ til alverdens byggeprojekter i både ind- og udland. Derfor tilbyder vi også et bredt produktsortiment i limtræ af højeste kvalitet samt logistikløsninger, der sikrer hurtig ekspedition og landsdækkende levering til tiden.
Vores produktionsfaciliteter i Hirtshals er sat op til at matche ethvert behov. For os er “Made in Denmark” et begreb som forpligter, og derfor er vores produktion underlagt den strengeste kvalitetskontrol til styrke- og visuel sortering efter gældende normer.
Teamet hos Lilleheden består af ingeniører og eksperter, som alle har stor erfaring og en bred viden inden for limtræ og træ som byggemateriale. Vores handlekraftige team har gennem årevis bistået adskillige byggeprojekter med hjælp til alt lige fra rådgivning, tekniske beregninger, produktionstegninger og forarbejdelse.
Vi vægter bæredygtighed højt, og derfor tilbyder vi blandt andet FSC® certificerede limtræsprodukter, da vi ønsker at støtte bæredygtigt skovbrug. I produktionen går ikke en eneste træspån til spilde, da alt træaffald går til det lokale fjernvarmeværk.
Vi er stolt medlem af foreningen Træ i Byggeriet, der arbejder målrettet for at øge anvendelsen af træ i Danmarks byggesektor til gavn for både miljøet og indeklimaet i de danske hjem.