Det er tre voksne piger, der som frivillige afvikler foreningen 4H’s Madskole for 16 glade og forventningsfulde børn mellem 8 og 12 år på Lundergårdskolen i Hjørring. Madskolen finder sted i dagene 14.-16. oktober i skolernes efterårsferie.
– For at give børnene den bedste oplevelse mangler vi en fjerde ildsjæl til vores instruktørhold. Kunne du tænke dig at være en del af holdet og få en unik oplevelse? Du behøver ikke at være mesterkok. Det vigtigste er, at du kan lide at lave mad og være sammen med børn. Vi tre har erfaring fra tidligere Madskoler og sørger for fuld støtte og opbakning undervejs, fortæller de tre piger.
Interesserede kan kontakte Jytte på 50 90 64 82, Inga på 29 84 48 10 eller 4H’s konsulent Cecilie på cegj@4h.dk eller 26 46 76 60.
Pladserne besættes efter “først til mølle”-princippet.