Peter Vilhelm Skov flyttede fra Helsingør til job i Hirtshals for at arbejde med opdrætsforhold i akvakultur på DTU Aqua.
Det er godt 15 år siden og mange timers forskning og undervisning i fysiske og kemiske egenskaber af akvakulturmiljøer har optaget Peter siden da.
Den 1. december 2024 blev han udnævnt til professor. Mød DTU Aquas nye professor, når han svarer på seks spørgsmål.
Hvad synes du om at blive udnævnt til professor?
– Jeg synes det er en stor ære og anerkendelse. Ved siden af min forskning har jeg medvirket til opstarten og den løbende udvikling af vores undervisning, og det er rart at dette arbejde har været med til at meritere mig som professor.
Peter Vilhelm Skov er uddannet biolog fra Københavns Universitet. Efterfølgende tog han en ph.d. ved University of Queensland i Australien. Peter Vilhelm Skov var i en årrække ansat på Københavns Universitet, mens han boede i Helsingør. I 2009 fik Peter Vilhelm Skov så job på DTU Aqua og flyttede til Hirtshals, hvor DTU Aqua har lokationer for akvakultur og fiskeriteknologi.
Vil du beskrive din forskning i få linjer?
– Min forskning er hovedsageligt centreret omkring fisks energetik, dvs. fisks energiforbrug, og jeg arbejder hovedsageligt med det inden for akvakultur. I ny og næ samarbejder jeg dog også med kollegaer, der arbejder med vilde fisk.
– For fisk i opdræt handler det i høj grad om, hvordan opdrætsbetingelser påvirker fisks metabolisme. Opdrætsbetingelser kan være alt fra de fysiske og kemiske egenskaber af deres miljø, for eksempel vandstrømshastigheder og temperatur, eller mængden af opløst ilt og kuldioxid i vandet.
– Det kan også være mere biologisk orienteret som for eksempel tætheder af fisk, deres ernæringsmæssige tilstand, eller sammensætningen af deres foder. De målte parametre kan være energiforbrug, hvor iltoptag anvendes som en proxy, eller klassiske vækststudier, som daglig tilvækst, foderindtag og omsætning.
– Men det kan også være mere specifikt, såsom energiomsætning i forskellige vævstyper, korreleret med ændringer i for eksempel mitokondrietætheder eller enzymaktiviteter. Fodersammensætning og mængden af foder er også væsentlige faktorer, der påvirker fiskens energiforbrug, hvor den får sin energi fra, og hvordan den tilpasser hele sit fordøjelsesapparat.
Hvordan vil dit forskningsområde på instituttet udvikle sig efter dit professorat?
– Helt overordnet set vil jeg egentlig gerne have, at det fortsætter med at udvikle sig, som det har gjort i løbet af de sidste 10 år. Det er blevet mere alsidigt, i takt med at der er kommet flere redskaber i værktøjskassen og et større samarbejdsnetværk.
– Ideelt set ville jeg gerne have, at min forskning var en god kombination af det erkendelsesmæssige og det anvendte.
– Jeg er ekstremt glad for at lave forskning, der har potentiale til at løse nogle konkrete problemstillinger.
– Det starter selvfølgelig med at identificere problemet og tvinger nogle gange én til efterfølgende at tænke løsningsorienteret. Det medfører måske, at man skal ud i lidt ukendt territorium, eller trække på andre kollegaers kompetencer.
– Især samarbejdet, både indenfor og på tværs af institutter, er noget jeg gerne vil videreudvikle.
Nu vil jeg gerne have dig med på et stort spring tilbage i tiden og høre, hvor din interesse for livet i havet startede?
– Det er nok klassikeren. Mine forældre havde båd, og som barn tilbragte jeg alle mine somre med at sejle rundt i danske farvande.
– Det blev hurtigt til fiskeri efter krabber og fisk, en voksende interesse for fisk, akvarium på værelset, og så videre. Det, der i voksenårene spirede i mig, var en nysgerrighed på, ”hvordan fisk virker”. Der er enorm diversitet i fisk og de miljøer, de lever i, som har aftvunget nogle helt fænomenale tilpasninger.
– Fra hvidblodede fisk i Antarktis, der lever under frysepunktet til apia i Magadisøen, der lever ved 40 grader og en pH på 10. Det er selvfølgelig ekstremer, men imellem dem er der utallige andre finurlige tilpasninger.
– Mange af de tilpasninger, som fisk er i stand til, er også af relevans for akvakultur. Min interesse for fisk i opdræt er kommet senere, og er, i hvert fald til dels, drevet af at jeg synes, det er spændende at arbejde med fisks fysiologi fra et anvendt perspektiv.
Og nu du så siden er langt inde i en karriere med fokus på fisk, hvorfor er din forskning inden for akvakultur vigtig?
– Opdræt af fisk er den mest bæredygtige og miljøvenlige animalske produktion, men alle former for produktion har et aftryk.
– Akvakultur har et miljøaftryk, og dér har jeg gode kollegaer, der arbejder med produktionssystemer, renseforanstaltninger og foderbaserede løsninger.
– Akvakultur har også en påvirkning på fiskene, og det skal vi være interesserede i at minimere. Vi skal sikre, at fiskene har det så godt som muligt, ved at sikre os, at de betingelser, vi giver dem, er optimale, eller så tæt på optimale som muligt.
– Det giver en bedre produktion, bedre dyrevelfærd og mindre miljøbelastning.
Den nyudnævnte professor Peter Vilhelm Skov vil i løbet af foråret fejre sin tiltrædelse som professor med en tiltrædelsesforelæsning på DTU.
Kilde: DTU Aqua.