Hvordan ser efterspørgslen på arbejdskraft ud? Hvilke udfordringer fylder mest i virksomhederne? Det er virksomhedskonsulent Dorte Kjærsgaard Jensen på vej ud at undersøge for Business Hjørring.
Prognosen er således Business Hjørrings årlige store undersøgelse af det lokale arbejdsmarked. Gennem en række virksomhedsbesøg arbejder konsulenter på at skabe et detaljeret billede af efterspørgslen på arbejdskraft i området.
Dette vigtige arbejde har Business Hjørring gennemført siden 2015, hvilket giver dem mulighed for at identificere trends og udvikling over tid.
Med knap 200 interviews gennemført er Business Hjørring godt i gang, men de er ikke i mål endnu.
Konsulenterne fortsætter frem til slut januar, og de håber, I vil tage godt imod dem, hvis de kontakter jer.
Med de mange interviews – og den efterfølgende opsætning i et “Jobbarometer” – har de en unik mulighed for bl.a. at udpege risikoområder for rekrutteringsudfordringer og kan f.eks. også vejlede kommunens ledige i retning af job og uddannelse indenfor disse områder.
Foto: Business Hjørring.