Tovholderne hos Folkeuniversitetet for Hjørring Kommune er nu klar med det store og inspirerende forårsprogram for 2024.
– Folkeuniversitetet er viden i øjenhøjde og i år er vi klar med 9 forskellige foredrag heraf to samarbejdsforedrag med Slægthistorisk forening, fortæller Inge Reenberg.
– Vi lægger ud med en foredragsrække om nordisk samtidslitteratur ved lektor, ph.d. Gitte Mose. Disse aftener afholdes alle på Vendsyssel Kunstmuseum, tilføjer Inge Reenberg.
Foredragene i Folkeuniversitetet er kort fortalt for alle, der har interesse for de enkelte emner. Det er en god ide at tilmelde sig inden for at sikre sig en plads.
Det kan man blandt andet gøre via MobilPay 546204 med angivelse af navn og kursustitel.
Læs mere her om de enkelte foredrag: Hjørring Folkeuniversitet Vinter og Forår 2024