Fiskeriforhandlingerne mellem Norge og EU trækker ud og efter nogle heftige forhandlingsdage i sidste uge, har Norge nu lagt armene over kors og har ikke siden rykket sig en millimeter i forhandlingerne – det bekymre de danske fiskere, der for tiden ligger til kaj og venter på en snarlig afgørelse, så fiskeriet kan komme i gang.
Seneste udmelding er imidlertid, at forhandlingerne først starter igen om to uger – Nordmændene har åbenbart ikke hastværk og som det er set før, har man fornemmelsen af, at de blot søger undskyldinger for at udskyde aftalen yderligere.Derfor lister, den del af fiskerflåden, der ligger klar til fiskeriet i norsk zone, forsigtigt rundt for ikke at gøre sig uheldigt bemærket, så nordmændene har den undskyldning for at udskyde endnu engang.
Derfor undrer det flere fiskere, der ligger til kaj, at en anden del af den danske flåde, opfører sig som om, at lige netop en provokation af nordmændene i deres optik åbenbart er den rigtige måde at konfrontere Norge.
Norsk forbud mod fiskeri efter gydende helleflynder
Norske fiskere må ikke fiske efter helleflynder store dele af vinteren, da den er beskyttet efter norsk fiskerilov. Men danske fiskere ved, hvor helleflynderen gyder, også uden for »Jomfruland«. Både norske fiskere og biologer er derfor stærkt bekymrede for, om danskerne fisker ulovligt og forsyner sig med helleflynder, der gyder omkring den norske zone.
Det er 70 år siden, at Norge stoppede med garnfiskeri efter helleflynder i gydeperioden.
I skrivende stund befinder der sig i øjeblikket danske fiskere i et område med det dybe vand i Skagerrak, dog i svensk område, men lige op til den norske grænse, netop hvor der typisk fiskes efter helleflynder, en meget meget uheldig situation som nemt kan misfortolkes, og mange fiskere er derfor bekymrede for hvad udfaldet kan blive.
Flere fiskere har kontaktet redaktionen her på FiskerForum og utrykt deres bekymring over situationen, der i værste fald kan provokere nordmændende i forhandlingerne, og der skal ikke ret meget til, og en gentagelse fra tidligere hvor danske fiskere er udelukket fra norsk farvand i op til 3 måneder som sidst. Det ønsker mange nordjyske fiskere ikke gentager sig. En fisker udtaler, »især ikke oven på et 2022 hvor alt var sat på spidsen, her især grundet oliepriserne, så nu kunne vi godt bare tænke os at komme igang med fiskeriet, og så er det voldsomt bekymrende at et fåtal i den grad tager chancer der kan få vidtrækkende konsekvenser for os alle der fisker i norsk område«.
Redaktionen har forhørt sig i flere havne i det nordjyske, som Hanstholm, Hirtshals og Strandby hvor bekymringen ligeledes er stor – og man følger situationen nøje.
Der er meget på spil
Sidste år udgjorde dansk fiskeri i norsk farvande 14 procent af alt dansk fiskeri til en værdi af 412 millioner kroner.
Fiskeriminister Jacob Jensen ønsker dog ikke at gå dansk enegang og forhandle bilateralt med Norge. For som han siger, »Hvis vi begyndte at forhandle bilateralt, eller jeg gik enegang med mine særlige ønsker, så ville det kaste ind håndgranat ind i forhandlingerne, og det har jeg på ingen måde lyst til,« understreger Jacob Jensen, som kalder det afgørende, at Danmark forsat forhandler solidarisk, sammen med EU.
Bryder forhandlingerne sammen eller trækker i langdrag, kan det skyldes dansk provokation af de norske helleflynder-regler.
Fiskeriminister Jacob Jensen (V) vil dog ikke afvise, at han tager kontakt til EUs fiskerikommisær, litauiske Virginijus Sinkevicius. Det er pt ikke danske fiskeres provokationer mod norske særregler der skiller parterne, men især fiskeriet efter blåhvilling og torsk som for tiden har fået parterne EU og Norge til at tage en tænkepause – på fjorten dage. Vi skulle helst ikke ud i yderligere forsinkelser.
Kilde: FiskerForum.
Link til tidligere indlæg
Sådan er denne griskhed. Det kan F…. ike være meningen, at de norske søger at yngle en bestand op, så der er flere at fange, hvorefter nogle danskere plyndrer dem væk.
Man bør gå den modsatte vej. Danske fiskere og myndigheder bør selv systematisk sætte en masse yngel ud, hvor der før har været noget at fiske på.
Man er gratister.
Og man kan jo godt. En række fiskearter er både nemme og billige at formere. De fleste har da også en stærk formodning om, at nogle områder så vil give godt igen.
Og anden ting. Man involverer sig jo heller ikke i at skaffe flere opvæksområder for de ny små. Noget er da let at forstå. Da man manglede mad via landbruget indæmmed man hæmningsløst store dele af Limfjorden. Man kunne godt kæmpe for, at dele af dette blev åbnet op igen.
Og det gælder så også forskellige typer kystsikring og herunder genskabelse af en række rev, der er fjernet og brugt til havnebyggeri. Men ganske almindelige høfter bar udfor Lønstrup burde gøre en forskel.
Det er helt uforståeligt, man ikke ser dette. Fikerne er evel også selv startet som små.
Det sidste er vel de møller. Det er ellers en kendt sag, at fisk foretrækker noget at svømme rundt i og under. Så på den måde burde man faktisk have en mere postiv og nuanceret samarbejdende holdning til møller udfra Vores kommunekyst og billig og ren strøm oveni.
Der er ingen grund til de evige kævlerier og ensidigt være over skarver, sæler og hollandske bomtrawlere.