Havet skyller meget op, som ikke kun er tang og strandskaller, men desværre også plastik og andet affald, der ikke hører til i strandkanten.
Næste gang du går tur ved vandet, så tag en pose med hjemmefra. Brug et par minutter på at samle skrald op, og smid det i én af de skraldespande, der står ved mange af strandindgangene.

Det gør ikke din strandtur dårligere – tværtimod. Og hvis du har lyst til at gøre det sammen med andre, så arrangerer Race for Oceans strandrensninger i Løkken hver mandag og onsdag i juli. Her er plads til både nye og gamle strandgæster.
- Løkken Strand
- Hver mandag og onsdag i juli
- Kl. 10.00
Det kræver ikke andet end lidt tid, et smil og måske et par solbriller, hvis vejret er med dig.


