Det var den lokale Peter Bager, der om sommeren driver Café Åbo i Tversted, som på den radikale kandidat Gry Bruun Nielsens side på Facebook har spurgt ind til hendes holdning til de planlagte nye møller øst for Åbyen.
– Jeg vil til enhver tid ønske grøn energi yderst velkomment. Hvad enten møllerne skal placeres på land eller i hav, så mener jeg, at vi bør have begge dele. Vi kan altså ikke blot “deponere” alle vindmøller til havs, eftersom dette også har konsekvenser for bl.a. livet i havet, lød svaret prompte fra Gry Bruun Nielsen.
Det svar tilfredsstillede dog ikke Peter Bager. Havvindmøller handler nemlig ifølge ham ikke om mennesker, men om fisk, der i sagens natur ikke har samme formelle rettigheder som mennesker. Hvad med dem, der bliver nabo til disse kæmper. Har de ligesom fiskene ingen rettigheder, spurgte dernæst Peter Bager.
– På trods af det faktum, at jeg rent faktisk allerede har sat mig ind i sagen, så deler jeg ikke helt samme direkte modstand mod vindmøllerne. Jeg forstår dog udemærket godt, at det kan være yderst frustrerende og stå i en situation, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt, svarerede Gry Bruun Nielsen.
– Med hensyn til landbrugsdriften hos investorerne, så ser jeg det ikke som en del af sagen, sluttede Gry Bruun Nielsen med henvisning til, at Peter Bager havde inddraget en af investorerne bag vindmøllerne øst for Åbyen.
Link til tidligere artikler
Underskriftindsamling tordner afsted mod vindmøllerne øst for Åbyen