I samarbejde med CAD-Tegnestuen, som ejes af Morten Madsen, har Radio Nord åbnet satellitkontor hos virksomheden på Frederikshavnsvej 82 i Hjørring.
– Kontoret vil være en mulighed for at få en god dialog med vores annoncører i nogle omgivelser, hvor de også kan få hjælp til andre opgaver, fortæller annoncekonsulent Bent Kongerslev Nielsen
– Vi har altid prioriteret vigtigheden af en tæt kontakt og en høj tilgængelighed overfor vores annoncører. Med den nye adresse får vi nye muligheder for at føre dette ud i livet, tilføjer annoncekonsulenten fra Radio Nord.
Som salgskonsulent vil han fortsat mest være at finde på landevejene. Men den nye adresse giver mulighed for, at han også kan træffes der efter aftale.
– Jeg glæder mig til at få en snak med nye kunder, som gerne vil høre mere om radio og hvad det kan gøre for deres virksomheder, slutter Bent Kongerslev Nielsen.
Diskussionen om post