Kom i Sandgraven i Rakkeby, og se årets stykke Landmandsliv. Kom og sid balle mod balle og få en fantastisk oplevelse.
Velkomstsangen klinger ud over godset Pümpelhagen, da folkene med æresport, flag og guirlander, myndigt ledet af onkel Bræsig, modtager greveparret. Grev Axel von Rambow har nødtvungent måtte lægge residensen fra det glade københavnerliv til det mere jordbundne landmandsliv. Han har simpelthen brugt for mange penge. Den yndige grevinde er en drøm af en ægtehustru og hun glæder sig til at få greven for sig selv.
Den grevelige fætter Frantz von Rambow står tidligt op om morgenen, men er trods alt en flink fyr og en lille jomfru Marie Møller, der har et hjerte af guld med et meget lavt smeltepunkt, er blevet så forelsket i ham, at hun går og taber porcelænet.
Et par ekstra tallerkener ryger også på grund af Fritz Triddelfitz, men det er fordi han altid kommer galt afsted. Han er kommet for at lære landbrug, men har i stedet forelsket sig i Marie. Og Frantz er faldet for godsinspektørens yndige datter Louise.

Godsets økonomi er i en alvorlig forfatning, da et par “infame” ræve pludselig dukker op, nemlig Fru godsejer Pomuchelskopp og Fuchsschwanz.
Selvfølge vil de hjælpe von Rambow ud af en øjeblikkelig økonomisk knibe. Gensynet fejres med et bal. Onkel Bræsig, som har en fortid som pædagog og som følge heraf er en halvstuderet røver, har sans for livets store og små glæder og er i det hele taget lidt til en side. Han trøster Marie, da hun opdager at Frantz skal forloves med Louise og han opdager, at de to skurke ikke har lånt greven penge af lutter næstekærlighed. Men han kan ikke forhindre, at grev von Rambow begår endnu en dumhed og at godsinspektøren rejser og tager sin yndige datter med.
Det bliver Marie der får det hele i orden, fordi hun skriver et brev, selv om det kniber med stavningen. Da de to fidusmagere dukker op for at overtage godset, bliver de selv taget ved næsen og greveparret kan dermed redde godset.
Kort fortalt – et stykke om landmandens liv!



