Af Rasmus Brændgaard Sørensen
Faldet 34
9800 Hjørring
Kære kommende byrådsmedlemmer
Jeg hedder Rasmus, og lige nu har jeg INGEN planer om at flytte tilbage til Hjørring Kommune, når jeg er færdig med min videregående uddannelse, som jeg tager et andet sted. Og jeg er langtfra den eneste.
En tredjedel af alle unge flytter nemlig fra kommunen efter endt ungdomsuddannelse, og kun én ud af seks vender hjem igen. Det er sgu tragisk. Det ærgrer mig, for Hjørring har masser af potentiale. Men der mangler steder, hvor unge gider være, både fritidsaktiviteter, caféer og muligheder for at mødes udenfor skolen.
Der mangler også uddannelses- og jobmuligheder, som gør det værd at blive eller vende tilbage. Hvis vi vil have unge til at blive, så skal kommunen investere i kultur, byliv og fremtid
Jeg håber, I nye byrådsmedlemmer tager det alvorligt, for hvis vi unge ikke kan se en fremtid her, så får Hjørring svært ved at få en.



Your passion for the topic really shines through.
Kære Rasmus
Jeg håber du ombestemmer dig og kommer tilbage, når du engang er færdig med at uddanne dig. Så kan du være med til at gøre Hjørring til en mere attraktiv by for unge. For i kraft af din alder ved meget bedre, hvad der skal til.
Og hvis det ikke gør det, så håber jeg du omstemmer dig, når du stifter familie. For sådan som verden er i dag, er det fedt at have et par bedsteforældre, der ikke er for langt væk.
Held og lykke på vejen
Paw