Rasmus Nøhr gjorde stor lykke, da han lørdag sammen med sit band gav koncert på Restaurant Tannishus i Tversted.
– Der var 180 til spisning og 200 til koncerten, og de var vilde med ham, fortæller Åge Vinther fra Restaurant Tannishus.
Publikum fik flotte numre som ”Sommer i Europa”, ”Det Glade Pizzabud”, ”Retursekund”, ”Lige Nu & Lige Her”, ”Sød Musik” og en hel skattekiste mere af dejlige sange.
Allerede på lørdag er der igen koncert på Restaurant Tannishus i forbindelse med julefrokost med dans. Det er det populære band fra Hirtshals, No Good, der blander de musikalske kort med sange fra de seneste 50 år.
Publikum kan forventes numre fra danske navne som Shu-Bi-Dua, Thomas Helmig, Kim Larsen, Jung, Gnags, TV2 og Lars HUG til udenlandske navne som Elivs, Beatles, Smokie, Springsteen, The Eagles, Elton John, Dire Straits, U2, Ed Sheeran og mange flere.
No Good spiller i Tversted lørdag den 23. november med buffet fra klokken 19 og musik fra klokken 21. Julebuffet inklusive øl, vand og vin fra 19-24 samt koncert koster 500 kroner. Billetter kan bestilles hos Restaurant Tannishus på telefon 9893 1482 eller hos Ticketmaster.
No Good er:
Peter “Grønært” Andersen, vocal og guitar
Søren Lund Nicolaisen, trommer
Niels Viberg, keyboards
Henrik Vestergaard, guitar og vocal