Af Rasmus Prehn
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Hvorfor have muligheden for at dispensere, når man ikke gør brug af den? Sådan har det lydt i flere af landets medier den seneste uge.
Kommentarerne har centret sig om det ærgerlige forhold, at en række af landets landbrugere har haft svært ved at få høsten i hus til fristen 20. august, der er skæringsdato for at så de såkaldte efterafgrøder, som tilbageholder overskydende kvælstof.
Her må jeg dog stilfærdigt gøre opmærksom på, at den dispensation skiftende regeringer og landbrugsministre har gjort brug af gennem årene, når vejret har været vådt og høsten lang, i 2019 blev erstattet af en langt mere fleksibel model. Modellen giver en længere såningsperiode for efterafgrøder. Og blev stemt igennem af et flertal i Folketinget.
Jeg er helt med på, at landmænd er underlagt vejrets luner. Det skal vi respektere og have forståelse for. Hvor frustrerende det er, når regnen står ned i stænger, og de store maskiner må stå stille i laden fremfor at buldre løs i støvet fra høsten. Og det er netop det, der er taget højde for i de nugældende regler.
I 2019 indførte man nemlig den 7. september som sidste dato for at så efterafgrøder. Mere end to uger efter 20. august. Fagligheden peger på, at udbyttet af efterafgrøderne er størst inden 20. august – og ubetydelig efter 7. september.
Den 7. september er dermed absolut sidste udkald for, at rødderne fra efterafgrøderne kan nå at suge kvælstoffet i jorden, inden det siver væk – ud i åer, søer, hav og drikkevand.
Sår man i perioden mellem 20. august og 7. september, er der altså mindre effekt. Derfor skal landbrugerne benytte andre virkemidler – eksempelvis tidlig såning eller reducere brugen af kvælstof.
Jeg er med på, at det stadig kan være vanskeligt at lægge høsten efter en dato frem for vejrudsigten. Derfor findes også alternativer til efterafgrøder. En del af dem kræver dog, at man planlægger sit år anderledes. Det må være op til den enkelte landbruger, hvilken risiko man planlægger med.
Eksempelvis kan landmanden så flerårige energiafgrøder som pil, der suger kvælstof, lægge arealer brak, så såkaldte mellemafgrøder midt i vækstperioden eller investere i maskiner til præcisionslandbrug, der betyder, at gødningen bliver mere præcis og behovet for efterafgrøder mindre.
Jeg er meget optaget af, at paletten af muligheder bliver endnu større. Det er derfor en del af det, vi forhandler om i den kommende landbrugsaftale.
Miljøeffekten skal opnås fleksibelt og omkostningseffektivt for landmanden. Uden kompromis for vandmiljøet.