Af Rasmus Prehn
Medlem af Folketinget
Valgt og opstillet i Hjørring Kredsen
Socialdemokratiet
Man skal huske også at læse bøger skrevet af mennesker, man ikke er politisk enig i. Det er godt at blive udfordret og tvinge sig selv til at se tingene fra andres perspektiver end sit eget.
Jeg har læst Alex Vanopslaghs bog “Vejen til ansvar”.
Det er altid interessant at læse om, hvorfor mennesker engagerer sig politisk og brænder for en sag. Men det bliver ekstra spændende, når der er tale om en person som Alex Vanopslagh, der i den grad formår at appellere dygtigt og effektivt til især helt unge mennesker.
I bogen følger man først den unge Alex falde over politiske spørgsmål, søge svar på dem og finde dem i liberalismens klassikere.
Vanopslaghs personlige fortælling er levende og spændende. Gengivelsen af de kendte teoretikere bliver til gengæld træg, kedelig og lige vel refererende.
Enkelte steder kommer der dog gode konkrete og illustrative eksempler – og så bliver det god læsning.
Især er det lærerigt og spændende at læse om, da Alex stillede op til Københavns Borgerrepræsentation i 2017 og vel får sit egentlige gennembrud.
Hans styrke er evnen til at gå ind i helt konkrete sager, fx bevillinger på kulturområdet og så overrumple centrum-venstrefløjen, der i alt for ringe grad kan svare på, hvorfor enkelte bevillinger er nødvendige, perspektivrige, indtægtsgivende eller i stand til at sætte udgiften i perspektiv i forhold til antal indbyggere, andre kommuner mm. Kampagnen udstiller træghed, vanetænkning, åndelig dovenskab og bekvemmelig hos centrum-venstre. Og netop derfor er det desto mere vigtigt at læse mere om, hvad han står for, så vi kan være bedre forberedt.
Alex Vanopslagh viser sårbarhed og åbenhed, da han tager os læsere med ind i sit stressforløb og sin sygemelding. Her er noget at lære for os alle. Det er vigtigt, man lytter efter og respekterer kroppens signaler samt ikke mindst husker, at der er mere og andet i livet end arbejde og karriere.
Gengivelsens af kommunikationsmanden Niels Overgaards bestsellerbog, Det hele handler ikke om dig, i øvrigt uden at referere direkte til den, bliver lidt meget repetition for os, der har læst den. Og hvorfor ikke nævne bogen mere specifikt, nu man er så optaget af den. Nogle kunne jo få lyst til at læse den.
Refleksionen over, hvad liberalisme er i dag, er til gengæld både spændende og klog. Det er en vigtig pointe, at liberalisme også kan betyde tilvalg af fællesskaber og ansvar for andre. Det behøver ikke at betyde, I’m the best – fuck the rest.
Endelig er overvejelserne om folkeskolen super gode og kloge. Det giver mening at slippe folkeskolerne mere fri, hvad den socialdemokratiske regering netop har gjort. Og det giver mening af finde ind til de mere konkrete fagligheder, fremfor de mere abstrakte hensigtserklæringer. Også det tages der hånd om politisk nu. Men vi kunne nok have kommet til den erkendelse noget før.
Efter læsning af bogen, kan man dog godt sidde tilbage og savne en egentlig mission med at skrive bogen, et projekt og et mål. Men fedt, at Alex Vanopslagh har taget sig tid og deler ud af sine historier og refleksioner.
Der er altid noget at lære!
Der er altid noget at lære slutter Prehn, nemlig også hvordan man bruger og omgåes offentlige kreditkort.
Efter at have læst Prehns indslag her…eller hvad man nu kan kalde dette…, så savner man at socialdemokratiet ikke kun er sin egen magtherre…for hvor er de andre 2 regeringspartier nævnt? “Det giver mening at slippe folkeskolerne mere fri, hvad den socialdemokratiske regering netop har gjort”
Og nu hvor folkeskolerne er nævnt fra Prehns side af…en slidt folkeskole som også hørte under 4 års socialdemokratisk enevælde og intet skete…hvilket jo tydeligt kan ses…
Men fint at Prehn har læst denne rigtige gode bog, således at der kan komme endnu flere gode borgerlige værdier frem i den socialdemokratiske politik – det handler jo netop om at tage et ansvar…