Af Rasmus Prehn
Valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i Hjørring Kredsen
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
I en artikel her i NordsøPosten beskylder Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening, mig som minister for at være ”grotesk manipulerende”.
Alligevel opsigtsvækkende hårde ord og beskyldninger.
Det er jeg ikke alene ked af. Det er jeg også meget uforstående over for.
Baggrunden er, at nye tal fra forskerne på DTU viser, at den alvorligt pressede torsk i Kattegat i stigende rad bliver smidt over bord fra danske kuttere. Særligt i Kattegat, hvor 65 procent af den ærgerlige bifangst i form af torsk, ryger retur over rælingen. En rejse, de færreste torsk ifølge forskerne overlever.
Det er både voldsomme og overraskende tal.
Der er allerede taget vidtstrakte beslutninger for at skåne torskebestanden efter biologernes nylige nødråb. På rådsmødet i oktober barberede EU torskekvoten i Østersøen ned med 88 procent. Derfor gør det ekstra ondt at se de her høje tal. Torskebestanden er så presset, at hver en torsk tæller. Særligt i netop Kattegat, hvor bestanden er lavere end nogensinde.
Svend-Erik Andersen mener dog, at der trods den høje andel reelt er tale om meget få fisk. 500 gram torsk per trawltræk, siger han her i NordsøPosten. 180 gram per træk skriver han på Twitter. Nu er jeg ikke klar over, hvordan regnebrættet på det her er gjort op, men jeg kan konstatere, at argumentet øjensynligt varierer.
Ifølge DTU’s tal dækker de 65 procent over 44 tons torsk. 44 tons. Det svarer til vægten af en 19 meter lang lastbil. Svimlende mange kilo.
Jeg synes derfor, at det er interessant, at det frivillige forsøgsprojekt med kameramonitorering på sorteringsbrættet på 12 både i Kattegat viser gode resultater. En ny evaluering fra Fiskeristyrelsen viser en kolossal forbedring i forhold til udsmid: fra 65 procent til 5 procent.
Jeg ved godt, at mere kontrol med udsmidet ikke er populært i erhvervet. Men jeg må også stilfærdigt minde om, forsøgsordningen er et tiltag, der som aftale er indgået med EU. Alternativet var, at der fremadrettet skulle trawles med den mere skånsomme svenske rist, som fiskerne ikke er begejstrerede for, eller at torskekvoten endte på nul og ville ende fiskeriet efter jomfruhummere.
Vi står med andre ord over for en svær opgave. Nu skal vi sammen med fiskerne og de politiske partier finde den bedst mulige løsning på et vigtigt problem – torskens overlevelse. For havmiljøet og for fiskerne.
