Af Rasmus Prehn
Minister for fødevarer,
landbrug og fiskeri
Fremtidens landbrug kommer til at bruge pyrolyseteknologi til at sørge for, at CO2-udledningerne fra landbrugets affaldsprodukter ender i jorden frem for i luften – samtidig med at der laves grøn energi. Danmark bliver verdensførende på produktion og eksport af plantebaserede fødevarer. Det økologiske areal fordobles. Og vi kommer til at sætte turbo på det vertikale landbrug, hvor vi kan dyrke grøntsager i højden og høste femten gange om året i stedet for én – drevet af overskudsenergi fra vindmøller.
Det er bare nogle af visionerne i regeringens oplæg om landbrugets grønne omstilling. Landbruget er et af de erhverv, som i dag står for den største klimabelastning i Danmark. Hvis vi ikke griber ind nu, vil landbrug og skovbrug i 2030 stå for 46 procent af al Co2-udledning i Danmark. Dansk landbrug står over for en kæmpe opgave i det næste årti. En opgave af et sådant format, at vi formentlig i 2030 vil se tilbage og tale om 2021, hvor de første skridt mod en ny epoke i dansk landbrug blev taget.
Opgaven er en omfattende og gennemgribende, grøn omlægning af vores landbrug. Omlægningen består dels i en jordreform, hvor vi skal udtage de rigtige jorde fra produktionen, og dels i at ændre produktionsmønstre på den øvrige landbrugsjord. Det er en kompleks opgave, som skal ske med forståelse for både landbrugets økonomi, et presserende behov for generationsskifter og de 125.000 arbejdspladser tilknyttet sektoren. Resultatet skulle gerne blive flere arbejdspladser, der skabes gennem ny teknologi, nye produktionsformer og nye eksportmuligheder.
Sådan en opgave kalder på bred opbakning til et nationalt kompromis. For der er meget på spil. For den enkelte landbruger. For lokalsamfundene. For erhvervet. For Danmarks position som verdensførende fødevareland. Og ikke mindst for vores fælles klima.
Regeringen inviterede i starten af februar Folketingets partier til et forløb, der blev indledt med en konference med flere end 800 deltagere. Efterfølgende blev der afholdt 31 tekniske oplæg med målet om at få alle ideer på bordet og få belyst udfordringerne.
Forskere, erhvervsorganisationer og grønne organisationer har vist vejen frem. Regeringen har lyttet, og på den baggrund fremlægger vi nu forhandlingsoplægget til forhandling med Folketingets partier.
Oplægget består af konkrete initiativer i to kategorier. Den ene er de kendte metoder, som vi allerede er i gang med. Det gælder blandt andet udtagning af lavbundsjord, mere økologisk produktion og regulering af kvælstofudledningen, som også bidrager til at reducere klimaudledningerne. Den anden kategori er de mange nye, grønne teknologier. Nogle af dem er vi ganske langt med og i færd med at implementere. Andre har stort potentiale, men lidt længere udsigter.
Regeringen er grøn. Vi tror på, at den grønne omstilling af landbruget kan lykkes. Og med vores oplæg viser vi, at vi mener det. Den grønne omstilling er først og sidst et middel til at nå vores klimamålsætning. Men med regeringens oplæg er det også et mål i sig selv at gøre dansk landbrug til international first mover på nye, grønne teknologier og lokomotiv for hele verdens grønne omstilling.
Klimaet er den akutte anledning til initiativerne. Men med oplægget sender regeringen også et stærkt signal til landbrugerne om, vi betragter det som helt ultimativt at bevare dansk landbrug.
Hvis vi farer for hurtigt frem, ender vi med at knække ryggen på landbruget. Og så går ambitionen om at skabe et grønt eksporteventyr fløjten sammen med visionen om at danne skole for andre lande.
Jeg glæder mig til de kommende forhandlinger med folketingets partier, og regeringen går til forhandlingsbordet med det klare ønske, at vi sammen kan skabe et bredt nationalt kompromis om den grønne omstilling af dansk landbrug.
Kun på den måde kan landbrugerne foretage nye investeringer og omlægninger med frimodighed og fremtidshåb. Med en tro på en stærk fremtid båret af grønne teknologier. Uden frygt for regeringsskifter og landbrugspolitisk slingrekurs.