Kære alle sammen
Lad mig starte med at tage jer med på en lille rejse nord på. Ikke ret langt. Men alligevel.
Vi skal med Skagensbanen fra Frederikshavn til Skagen.
I ser det for jer. Det flotte sandblæste landskab. Med stationer med navne som: Rimmen, Napstjert, Aaalbæk, Hulsig og Højen før man kører langsomt ind til Skagens nærmest majestætiske, skagensgule stationsbygning.
P. S. og Marie Krøyer har været med det tog.
Det samme har Michael og Anna Ancher.
For ikke at tale om Holger Drachmann.
Kender I historien om Skagensbanen tilblivelse?
Kunne den mon betale sig? Hvad sagde økonomerne?
På et tidspunkt i 1880’erne hvor beslutningen om en kommende Skagensbane spidsede til og flere i Folketinget lagde særlig vægt på, at nationaløkonomerne ikke kunne regne sig frem til nogen samfundsøkonomisk gevinst ved anlæg af en Skagensbane.
Der skar en stovt venstremand igennem. Nemlig Christen Berg.
I en ophedet folketingsdebat sagde Christen Berg:
Da jeg nu en gang holder mere af skagboerne end af nationaløkonomer, skal vi altså have en Skagensbane.
Jeg tror, vi er mange, der er enige med venstremanden Christen Berg.
Alt kan ikke gøres op i økonomiske beregninger alene.
Meget har en værdi, der ligger ud over økonomi.
Det er en værdi i sig selv at tage hensyn til hinanden og lytte til, hvad hinanden mener.
Det er også demokrati i en nøddeskal.
For vel kan det være langsomt og irrationalt med lange og opslidende processer, inden en beslutning træffes.
Men det kommer sjældent skidt tilbage, når man har brugt tid på at komme overens, fremfor bare at hamre en beslutning igennem.
Eller trække en beslutning ned over hovedet på andre.
Historien om Skagensbanen, er også historien om et Danmark i balance.
At det ikke kun er i København og andre store byer, vi vil have investeringer. Men i hele landet.
Det er helt afgørende for et stærk folkestyre og demokrati, at vi ikke lader dele af vores land i stikken.
Men at vi tager hele landet i brug. At alle i Danmark skal have muligheder og perspektiver. Uanset hvor de bor.
Derfor er jeg glad for og stolt over den socialdemokratiske regerings seneste udspil om flere uddannelser til flere danskere – også uden for de store byer.
Konkret med bl.a. dyrlægeuddannelsen ved Foulum her i Jylland. Lidt mærkeligt i øvrigt, at det ikke er sket for længst. Hvorfor dog kun uddanne dyrlæger i København, når langt, langt de fleste produktionsdyr findes her i Jylland?
På samme måde med uddannelserne til tandlæge, bioanalytiker og socialrådgiver i Hjørring.
Et gigantisk løft til Hjørring som uddannelsesby og til hele Vendsyssel.
Jeg er også glad for og stolt over, at den socialdemokratiske regering nu vil sikre bedre mulighed for at optage lån for boligejere, private erhvervsdrivende m.fl. – også selvom de bor i landdistrikter og byer, hvor det i alt for mange år har været nærmest umuligt.
Forskellen på by og land har simpelthen været for stor. Også når det gælder muligheden for at optage lån i en kreditforeninger. Det skal der rettes op på nu.
Den socialdemokratiske indsats for at rette op på det skæve Danmark, går hånd i hånd med den indsats den tidligere regering førte for at flytte flere statslige arbejdspladser ud i landet.
Danmark skal simpelthen i bedre balance.
Det er afgørende vigtigt – også for et godt demokrati og folkestyre – at alle får samme muligheder for at udleve deres fulde potentiale og realisere deres drømme.
Når nogen fødes med langt bedre muligheder og forudsætninger for fx at tage en uddannelse, starte en virksomhed eller købe et hus – er det i bund og grund udemokratisk.
Derfor er det også på dagen i dag – Grundlovsdag – væsentligt at nævne denne vigtige og afgørende indsats for at bringe Danmark i langt bedre balance.
Det danske demokrati og folkestyre er værd at fejre. Og vi kan godt klappe os selv på skulderen.
Jeg er overbevist om, at en væsentlig årsag til, at vi danskere er kommet forholdsmæssigt bedre ud af coronakrisen, end mange andre lande, er, at vi har et så velfungerende demokrati og folkestyre.
Det er lykkedes os at lave mange brede aftaler. Om væsentlige beslutninger i coronahåndteringen.
I fællesskab har vi åbnet og lukket samfundet.
I fællesskab har vi lavet brede aftaler om nødvendig kompensation til erhvervs- og kulturliv mm.
Vi har fx lavet hele 17 trepartsaftaler i Coronatiden.
Regeringen har indgået 89 aftaler om Covid-19 siden marts 2020. Og 86 af aftalerne har været brede aftaler henover midten
Det er det danske folkestyre, når det er bedst.
Vi kan være uenige. Vi kan skændes, så det brager. Men vi sættes os ned og laver aftaler til fordel for hele Danmark i fællesskab.
Sådan skal det være.
Og ja. Danmark er et af de lande i hele verden, der indtil nu er kommet bedst og mest trygt igennem coronakrisen.
Selvom vi hurtigt kan blive enige om, at alt for mange har været syge, alt for mange er døde – og at krisen har været hård og træls for i tusindevis af erhvervsdrivende, lønmodtagere, der er blevet afskediget, kulturinstitutioner og idrætsorganisationer og mange flere.
Så er vi relativt set, langt mindre hårdt ramt, end i de fleste andre lande, vi sammenligner os med.
Vi har kunnet holde flere i beskæftigelse pga. hjælpepakker mm.
Vi har sikret en tryg hånd under mange familier pga. vores fintmaskede sikkerhedsnet.
Vi har holdt liv i erhvervs- og kulturliv pga. støttepakker mm.
Og beskæftigelsen er godt i gang igen:
Antallet af ledige er nemlig styrtdykket i takt med genåbningen af samfundet.
Siden slutningen af februar er der i gennemsnit 435 personer, som har forladt ledighedskøen hver dag.
Nu er ledighedstallet nede på samme niveau som før nedlukningen i foråret 2020
I Danmark har vi haft en tryg, sikker og fast hånd på rattet igennem krisen. Og det er det samarbejdende folkestyre – og dermed vores gode grundlov – der står bag.
Det kan vi godt råbe et hurra for. Et hurra for os alle sammen, for grundloven og for Danmark.
Men kampen for demokrati, er også kampen for demokrati ude i verden.
Jeg havde det meget store privilegium, at være Danmarks udviklingsminister i næsten halvandet år.
“Solidaritetsminister”, kaldte jeg mig selv.
Her fylder arbejdet for demokrati ude i verden rigtigt meget.
Også her er Danmark et sandt foregangsland.
Med dansk hjælp er rekord mange piger kommet i skole i Afghanistan.
Menneskerettighedsorganisationer verden over er blevet støttet. Og Danmark har hjulpet til med opbygning af uafhængige medier, demokratiske valgsystemer, fagforeninger, interesseorganisationer og meget, meget andet.
Med de demokratiske værdier og erfaringer, vi har i Danmark, har vi også en forpligtelse til at understøtte demokrati ude i verden.
Og det interessante er, at vores investeringer i kampen mod sult, adgang til vand, bæredygtige landbrug, vindmøller, solceller og flere faglærte afrikanere fx – går direkte hånd i hånd med kampen for bedre demokrati, menneskerettigheder og religions- og trosfrihed.
Det er nu en gang lettere at tro på demokratiet, menneskerettigheder og trosfrihed, når man ikke sulter eller tørster.
Og man er nu en gang mindre i lommen på terrorister og religiøse fundamentalister, når man ikke frygter for, hvor det næste måltid mad til sine børn skal komme fra.
Derfor kan vi være stolte af – og ranke ryggen over – at Danmark stadig er en af verdens absolut største aktører, når det handler om international solidaritet og kampen for demokrati og menneskerettigheder.
Lad os brugen dagen i dag.
Grundlovens 172 års fødselsdag.
Til at fejre ikke bare vores eget demokrati. Men demokrati og menneskerettigheder i hele verden.
Lad os fejre demokratiet ved selv at være aktive og deltagende. Og ved at vise, at vi kan det der med at være uenige – men på en civiliseret måde. At vi kan sætte os ned trods uenighed og skabe kompromisser.
Som landets nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, håber jeg også, at denne demokratiske ånd indfinder sig.
Så vi kan lave et nationalt kompromis, der sikrer et landbrug, der udvikles og styrkes på en bæredygtig måde.
At klima, miljø og biodiversitet kommer mere i fokus. Men på en måde, hvor det ikke koster konkurser, fallitter og tabte arbejdspladser.
Danmark har igen og igen vist, at vi kan være foregangsland på klima og miljø. Men på en måde, hvor det skaber nye erhvervs- og eksporteventyr, vækst, fremgang og nye job. Det kan vi også gøre her.
Vi danskere en nemlig verdensmestre i at løse landets problemer med hinanden. At se mulighederne i problemerne, frem for det modsatte.
Jeg tror ikke mindst, det skyldes vores grundlov og stærke demokratiske ånd, at vi har denne evne.
Med disse ord, vil jeg ønske jer en rigtig god grundlovsdag.
Hvad enten I bor her i Vrå eller Napstjert, Aaalbæk, Hulsig, Højen eller helt oppe i Skagen.