Så er der såkaldt Træffetid igen med det lokalt valgte folketingsmedlem Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Det er på mandag den 21. oktober i caféen ved VANDHUSET i Hjørring. Han er der fra klokken 17 til 18.
– Træffetiderne er til for, at alle interesserede kan komme forbi og tale med mig som deres lokale medlem af Folketinget. Alle er velkomne. Og alle emner kan vendes med mig. Tiden til at tale med mig afhænger selvfølgelig af, hvor mange vi bliver, forklarer Rasmus Prehn.
Mandag den 21. oktober er dog en ekstraordinær træffetid, han har lagt ind, fordi der var tid.
Kommende træffetider i 2024 er:
Den 25. november fra 15:00 – 16:15 – Vendsyssel Bo og Stu, Pakhustorvet 4A, 9870 Sindal (Denne ligger lidt tidligt, fordi han skal nå på Radioen)
Den 9. december fra 16:00 – 17:30 hos 3F Skagerak med julehygge, gløgg, kaffe og æbleskiver.
– Håber mange får tid til at kigge forbi. Og husk, at du gerne må komme med ideer og forslag til træffetider, steder og besøg i 2025. Jeg planlægger nok første halvår 2025 senest i min juleferie, slutter Rasmus Prehn.