Flere medier mener det bliver en barsk start for den nye fiskeriminister, når han den næste måneds tid, skal stå på mål for Dansk fiskeris fremtid. Specielt forhandlingerne omkring Brexit og handelsaftalen med briterne er ved at nærme sig de endelige og afsluttende forhandlinger. Forhandlinger som gerne skal være tilendebragt inden vi runder nytår og have afklaringen på EU’s adgang til britisk farvand.
I et interview til Fodevarewatch.dk siger Danmarks Fiskeriforenings formand Svend-Erik Andersen blandt andet, at den næste måned bliver afgørende for dansk fiskeris fremtid når man skal lande aftaler om hvordan man skal fiske i fremtiden. »Der er milliarder på spil og netop nu er der rigtigt mange bolde i luften på samme tid for dansk fiskeri. Både med forhandlinger med Norge og briterne samt indenfor EU’s egne rækker,« siger Svend-Erik Andersen og fortæller at Corona-krisen taget i betragtning, gør de nye videomøder heller ikke tingene meget nemmere.
![Rasmus Prehn (S) kastes hovedkulds ud i svære forhandlinger om kvoter og Brexit 2 Fiskeriforening Svend Erik Andersen](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2020/10/Fiskeriforening_Svend-Erik_Andersen.jpg)
»Der står helt klart Brexit og fiskekvoter for 2021 på programmet. Vi burde være i gang nu med forhandlingerne med kvoterne på nuværende tidspunkt, men de er stoppet på grund af brexit,« understreger Svend-Erik Andersen og siger videre, »Selv i et almindelig år skal der afgøres meget væsentlige ting på dette tidspunkt. Men i år er det bare ekstra meget med skilsmisseaftaler oveni,« afslutter Svend-Erik Andersen, der samtidig minder om, at den nye fiskeriminister er valgt i det nordjyske og derfor bør have en ekstra forkærlighed for fiskeriet.
Kilde: FiskerForum.
Foto: Privat.