Af Rasmus Prehn
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Socialdemokratiet
Vi står lige nu med en vigtig opgave. Vi skal sikre at de ukrainere, der er flygtet fra Putins krig og rædsler, og som gerne vil gøre nytte og forsørge sig selv, mens de er her, kan gøre det – lige så snart de er klar. Og det samtidigt med, at vi har brug for dem i dansk erhvervsliv. Vi kan altså løse den ene udfordring med den anden.
Det sker desværre på en ulykkelig baggrund, men det kan også kickstarte en meningsfuld proces, hvor vi kan give ukrainerne en god tilknytning til det danske arbejdsmarked. Og så kan vi afhjælpe nogle af de problemer, som fødevaresektoren og landbruget har med at skaffe arbejdskraft. Det ville være at få det bedst mulige ud af en ulykkelig situation.
I sidste halvdel af 2021 var hvert femte rekrutteringsforsøg inden for landbrug, skovbrug og fiskeri forgæves. Dansk landbrug vil altså gerne have dygtige medarbejdere. Vi ved, at Ukraine er et stolt landbrugsland. Derfor vil nogle af de mennesker, vi i de her dage tager imod, have kompetencer til at arbejde i den danske fødevaresektor eller i landbruget. Det kan blive en udveksling af ideer og kompetencer.
Måske kan de danske landmænd blive inspireret til at gøre tingene på en anden måde. Omvendt vil den danske fødevare- og landsbrugssektor kunne give ukrainere kompetencer, de kan bruge, når de forhåbentlig snart skal genopbygge deres land.
Velviljen fra virksomhederne er der. Det er tydeligt at mærke, da vi for lidt over en uge siden var samlet til stormøde om at få ukrainerne i job. Det kræver, at vi står sammen, regeringen, organisationer og virksomheder. I fødevare-og landbrugssektoren er vi klar til at løfte vores del af ansvaret.
Vi skal tage hensyn til at de ukrainere, der kommer hertil, er flygtet fra krig. Mange har stadig familiemedlemmer tilbage i Ukraine, der kæmper for deres land. Det præger den bagage, de kommer med. En god tilknytning til det danske arbejdsmarked kan hjælpe meget i den her situation.
På stormødet var der flere gode ideer. En af de idéer, der kom på bordet, var, at vi for det første skal være bedre til at arbejde på tværs. Både i det offentlige og i det private. Kan det eksempelvis give mening, at den nye ukrainske kollega er tilknyttet to arbejdspladser, hvis det er det, virksomhederne har ressourcer til? Og så skal vi tænke kreativt, så vi sikrer gode fremtidsmuligheder for ukrainerne. Kan de penge, som ukrainerne sparer op til pension, konverteres til hjemrejsepenge?
Det her bliver på ingen en måde en nem opgave. Og det kommer til at kræve noget fra os alle. Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi sammen skabe gennemtænkte løsninger, der får så mange ukrainerne som muligt hurtigt ind på det danske arbejdsmarked.