Af Rasmus Prehn
Fødevareminister
Socialdemokratiet
Fødevareminister
Socialdemokratiet
Tak for invitationen.
Jeg forstår godt, hvis der er mange af jer fiskere, der i denne tid spørger: Hvad har I gang i, kære politikere? Er I kun ude på at irritere os? Og sparke til et erhverv, der allerede ligger ned?
Den ene dag får I at vide, at EU med dansk opbakning har besluttet at reducere torskekvoteni Østersøen med hele 88 pct. i 2022.
Den næste dag hører I, at der indføres zoner i Bælthavet, hvor fiskere ikke må bruge bundslæbende redskaber.
Og den tredje dag rygtes det, at vi overvejer at sætte kameraer på flere fiskerfartøjer, der kan kontrollere hvor mange fisk, der smides ud i havet. Og som om det ikke var nok. Nu også voldsomt stigende priser på brændstof.
Set fra en fiskerkutter ligner det jo bøvl, bøvl og atter bøvl.
Men der er en plan – én overordnet rød tråd – i alt det regeringen gør på fiskeriområdet. Og den handler naturligvis ikke om at irritere fiskerne. Tværtimod.
Det, der gennemsyrer det meste af, hvad vi gør, er denne: Vi skal sikre fisk i havet i morgen for at sikre et sundt fiskerierhverv i morgen.
Problemets kerne er, at der mangler fisk i havet. Denne fiskemangel er et resultat af årtiers nøl og svigt. Fortidens politikere har manglet modet til at sætte ind med tiltag, der sikrer fisk på længere sigt.
Nu er det tid til at sætte det lange lys på. Derfor har vi kastet os ud i en ny fiskeripolitik – også selvom den ikke vinder en popularitets-konkurrence blandt jer fiskere.
Lad mig give tre eksempler på initiativer, der skal sikre flere fisk i havet i morgen.
Kvoter er nødvendige
For det første: Når EU-landene i oktober 2021 blev enige om at reducere torskekvoten med 88 procent i 2022 i den vestlige Østersø, er det da en ulykkelig situation for fiskerne, at der skal skæres så voldsomt.
Men med den viden, vi har, var der ikke noget valg. Hvis vi ikke begrænser fangsten af fisk nu, vil der snart ikke være flere fisk at fange, lyder det fra eksperterne.
Vi er altså nødt til at have det lange lys på, hvis vi vil sikre havmiljøet, og hvis vi vil have fiskebestande til næste år og næste år igen.
Norges-forhandlinger
Nu, vi taler om kvoter, vil jeg lige orientere jer om forhandlingerne med Norge om kvoter.
Den 10. december blev der indgået en aftale mellem EU og Norge om fiskerimulighederne for Skagerrak for 2022.
Her var den gode nyhed, at danske fiskere i 2022 fik adgang til norske farvande fra årets start.
Men på nogle områder blev aftalen ikke lige så god, som vi havde håbet på. For eksempel fik vi ikke så store mængder havtaske og kulmule i Nordsøen, som vi gik efter.
Dog er der en klausul i aftalen, så hvis vi løber tør for havtaske og kulmule, kan vi mødes igen. Det er godt!
Jeg havde faktisk et virtuelt møde med min norske kollega, Bjørnar Skjæran, i går. Han var lyttede og imødekommende. Og jeg skyndte mig at invitere ham her til Hirtshals. Vi skal have en endnu tættere og endnu bedre relation til vores norske naboer.
Kvoterne for torsk og sej
Og så er der kvoterne for torsk og mørksej i Nordsøen og Skagerrak.
Her kan man spørge: Hvorfor sætter vi ikke bare kvoterne op?
Jeg har sympati for spørgsmålet.
Men fiskerimulighederne baserer sig på den videnskabelige rådgivning, vi får fra eksperterne fra ”Det internationale Havundersøgelsesråd” – ICES.
Og eksperterne har det lange lys på. Deres fokus er, at der ikke bare skal være fisk i dag. Men også i morgen.
Rådet fra ICES er entydigt: Der er behov for at genopbygge torsken i Nordsøen og i Skagerrak.
Af de bilaterale og trilaterale aftaler for torsk i 2022 – er fiskerimulighederne på samme niveau som i år.
Og hvad angår mørksej reduceresfiskerimulighederne med 24 procent i 2022.
På den måde sikrer vi, at der er også er en bestand i fremtiden.
Trawlfri zone giver bedre havmiljø
Nok om kvoter. Lad mig give et andet eksempel på, at vi prøver at sikre fisk i havet i fremtiden: Den trawlfri zone i Bælthavet. Et politisk flertal i Folketinget har i forbindelse med finansloven besluttet at indføre den.
Igen er det træls. Det forstår jeg godt. Men når vi vælger den trawlfrie zone, skyldes det, at eksperter har dokumenteret, at havmiljøet i Østersøen er presset, og at bundslæbende trawl er hårdt ved havbunden.
Med en trawlfri zone vil vi forhåbentligt få et lidt bedre havmiljø og en større biodiversitet, som vilkunne sikre flere fisk i fremtiden. Vi har været der før. Helt tilbage i 1932 indførte man trawlfrie zoner i Øresund. Tiden har vist, at havmiljøet, biodiversiteten og fiskebestanden har det meget bedre i Øresund end i resten af Østersøen.
Kameraer
Lad mig endelig nævne et tredje eksempel: Kameraer på fiskerfartøjer. Forslaget er ikke populært blandt fiskere. Men der er en grund til, at vi overvejer den løsning.
Vi vil gerne beskytte de fisk, der er truede. Fx torsken.
Når danske fiskere stævner ud i Kattegat for at fiske efter jomfruhummer, bliver omkring to ud af tre af de torsk, der kommer med op på dækket, smidt ud over rælingen. Det er ulovligt. Og langt de fleste torsk dør på turen tilbage til havet, har DTU-forskere dokumenteret.
Men hvis kutteren har monteret et kamera, som filmer sorteringen af fangsten, så ender kun hver tyvende torsk tilbage i havet. Det viser en rapport fra Fiskeristyrelsen, som har evalueret et forsøg med videoovervågning i Kattegat.
Kameraer kan altså være en effektiv måde at dokumentere, at alle fisk, der fanges, bringes i land.
Og hvorfor er det så vigtigt? Udover at udsmid er ulovligt og et ressourcespild, er det vigtigt at alle fisk tælles med, så kvoterne overholdes. Samtidig giver det et incitament for fiskeren til at fiske på en måde, som gør at han kun fanger de fisk, der er kvote til og som giver størst indtjening.
Men allervigtigst: At der fiskes på en måde, så vi bedre beskytter de fisk, der er for få af. De fisk der er truede.
Der er efter aftale med EU pt. et forsøgsprojekt i gang i Kattegat, hvor danske fiskere, som har kameraer på fartøjerne, har fået mulighed for at fortsætte fiskeriet efter jomfruhummer.
Som situationen er nu, står vi med valget: Vil vi installere kameraovervågning på hovedparten af trawlfartøjerne i Kattegat? Eller vil vi løbe den risiko, at vi slet ingen kvote får på bifangst af torsk? Det sidste vil betyde et totalt stop for jomfruhummerfiskeriet i Kattegat.
Men er der ikke også en tredje valgmulighed: at vi kræver observatører på alle fisketurene? Jo, men det vil være dyrt og utidssvarende. Det vil koste 70 mio. om året og altså været 10 gange dyrere end kameraprojektet.
Situationen er vanskelig. Der er som nævnt flere måder at håndtere dette på, men jeg har ikke truffet en endelig beslutning om, hvordan udfordringen bedst håndteres.
Jeg vil dog sige, at jeg er glad for at fiskerierhvervet, trods megen debat, har været aktive medspillere og bidraget til en god og saglig debat i dette projekt.
Vi skal styrke fiskeriet
Når vi taler om kvoter, om trawlfrie zoner og eventuelt kameraer på fiskerfartøjer, er målet det samme: Vi skal styrke grundlaget for fiskerierhvervets eksistens – en stor og sund fiskebestand– på sigt.
Og det forudsætter også et sundt havmiljø. Det kræver en strategi, der har det lange lys på.
1,3 mia. kr. i Brexit-kompensation
Men der er også brug for at styrke fiskeriets muligheder for at tjene penge her og nu.
Samtlige partier blev kort før jul enige om en Brexit–kompensation til danske fiskere, der er ramt af briternes udtræden af EU. Beløbet er på hele 1,3 milliarder kroner. Og aftalen er kommet i stand lynhurtigt.
Vi synes, vi har lavet en meget balanceret og klog aftale, der både indeholder grønne initiativer, giver erhvervet et rygstød og passer på de mange lokalområder, hvor fiskeriet er en livsnerve.
Samtidig har vi prioriteret, at fiskere, der ser sig nødsaget til at forlade erhvervet, kan komme tørskoet videre. Det sikrer vi gennem en ophugningsordning.
Solen vil skinne over fiskeriet igen
Selvom store mørke skyer er trukket ind over fiskerierhvervet i de senere år, er jeg overbevist om, at vejret vil klare op, og at solen vil bryde igennem.
Der er mange gode grunde til at være optimist på fiskeriets vegne.
Danmark har i århundreder været en førende og stolt fiskerination. Det var ingen tilfældighed, at skagensmalerne var vildt fascinerede af dette erhverv, som ikke bare er en vigtig del af vores økonomi, men også af vores kulturelle DNA.
Intet tyder på, at denne stærke fortælling om fiskerierhvervets storhed nu skulle være nået frem til det afsluttende kapitel. Tværtimod.
Først og fremmest er fisken en bæredygtig, klimavenlig, delikat , lækker og sund spise, som appellerer til fremtidens kvalitetsbevidste forbruger.
Dernæst er dansk fiskeri i verdenseliten på grønne løsninger, stærke faglige kompetencer og teknologi.
Forestillingen om, at fiskeriets storhedstid ligger bag os abonnerer jeg i hvert fald ikke på.
Men den lyse fremtid kommer ikke af sig selv. Vi skal netop indrette os rigtigt. Derfor har Folketingets partier før jul besluttet at nedsætte en fiskerikommission for fremtidens fiskeri. Den skal se på, hvordan vi sikrer et økonomisk stærkt og bæredygtigt dansk fiskeri.
Jeg har store forventninger til kommissionens analyser, indspark og ideer.
Danmark har en vild historie som en af verdens førende fiskerinationer. Og nu skal stormagten føres videre!
Og jeg er stor optimist!
Link til relateret artikel
BREAKING: Danske pelagiske fiskere indfører 100 procent dokumenteret fiskeri
Hvilke “eksperter” har så udtalt sig om trawlfiskeriet i Østersøen mon? Navne tak. Det er kystnært at fiskene mangler. Der hvor der er alt for mange sæl og skarv og det er samme fredede dyr, som gør det umuligt at leve af garnfiskeri. Og når det er skarv der fjerner alle småtorskene ved kysten, INDEN torskene bliver så store at de når at gyde og styrke bestanden, hvordan hjælper det så på torskebestanden med et trawlforbud? Det meste bundtrawling foregår altså på minimum 18 m dybde og langt udenfor hvor ålegræs egentlig kan gro (torskens “skjulesteder) og det er vel heller ikke bundtrawls skyld at gråsæl spreder parasitter som ender i de større torsks lever, hvilket gør at torsken ikke vokser/gyder som den skal? Altså ringere torskebestand der også, og som HELLER ikke har noget med bundtrawl at gøre. Disse såkaldte “eksperter” lugter langt væk af at de kommer fra NGO med de usaglige holdninger der bliver lagt for dagen. Og det er jo så samme “eksperter” som er skyld i at det kystnære garnfiskeri uddør pgr af deres fredninger af SÆL og SKARV og IKKE trawlfiskeriets skyld. Hvor vil de røde/grønne egentlig skaffe friske fisk fra, når de eksisterende garnfiskere må ophøre pgr af for mange sæl og skarv og trawlfiskerne flyttes fra yderområderne pgr af lukkeområder? Trawlerne er jo ikke så økonomisk imbecile at de skifter til garn (kommer ikke engang til forhandling med mindre 80% af både sæl og skarv ER fjernet). Der bliver jo ingen unge mennesker tilbage i yderområderne til at drive dét fiskeri de “rød/grønne” vil have, da de unge flytter med trawlerne fra området. Vil venstrefløjen måske selv (eller de grønne foreninger) købe garnbåde op fra dem der opgiver nu, og forsøge om de kan fiske rentabelt med garn, skal de være YDERST velkomne, trawlerne investere IKKE i garnfiskeri.