Tilførsel af mere egenkapital, udsættelser af afdrag og lettelser i lånebetingelser er ingredienserne i den nye refinansiering, skriver Stavanger Aftenblad.
– Nu har vi en tryg finansiel platform, som giver os stabilitet og forudsigelighed frem til maj 2022, siger koncernchef Brian Thorsted Hansen hos Fjord Line.
Rederiet fik også gennemført en refinansiering i starten af pandemien, hvor der blev hjemtaget i alt 400 mio. kroner ved pant i henholdsvis Stavangerfjord og Bergensfjord.
– Det handler om en helt almindelig refinansiering af Fjord Line, fortalte dengang den daværende koncernchef Rickard Ternblom til den lokale netavis i Hirtshals.
I dag ser den nuværende koncernchef frem til at genoptage en mere normal sejlads blandt andet med ny katamaranfærge på ruten mellem Sørlandet og Hirtshals Havn.
Rederiet forventer et underskud på 400 mio. kroner for regnskabsåret under coronakrisen i 2020.