Kan du se dig selv i en værdibaseret organisation? Kan du formidle komplekse regnskabsdata til alle typer personer? Ønsker du en selvstændig stilling, hvor du selv kan planlægge din tid og tage ansvar for alle dele af bogføring, regnskab og formidlingen heraf?
Så er du måske sognets nye medarbejder.
Hirtshals Menighedsråd søger en regnskabsfører for Hirtshals menighedsråd og øvrige menighedsråd, som Hirtshals har samarbejdsaftaler med.
I Samarbejdet deltager for tiden 4 menighedsråd. Regnskabsføreren har som sit primære ansvarsområde regnskabsfunktionen for kirkekasserne.
Du kan have en baggrund som revisorassistent, fra offentlig eller privat regnskab eller andet. Kendskab til folkekirken eller anden erfaring fra den frivillige sektor er en fordel.
Det vigtigste er, at du har gode regnskabs- og formidlingens evner og mod på at arbejde som det professionelle anker i en frivillig verden.
Stillingen
Stillingen er på 30 timer i ugentligt gennemsnit.
I stillingen indgår budgetlægning, løbende bogføring, udarbejdelse af rapporter, udarbejdelse af evt. delregnskaber f.eks. byggeregnskaber, afstemning og indberetning af moms, deltagelse i møder hos de enkelte menighedsråd efter behov ifm. rådgivning og præsentation af budgetter og præsentation af regnskabsaflæggelse for et antal kirkekasser. Arbejdet foregår i nært samarbejde med menighedsrådene, som har ansvar for kirkekasserne. Der forekommer aftenmøder.
Du bliver kollega med 2 andre ansatte på kontoret.
Vi forventer at du:
- Er god til at arbejde selvstændigt og struktureret og at udfordringer følges til dørs
- Er ansvarsbevidst og sætter en ære i kvalitet i arbejdet og løbende selvkontrol
- Er god til at formidle regnskaber og budgetter til menighedsrådene
- Er interesseret i og har forståelse for det kirkelige arbejde i Den danske Folkekirke
- Er relevant uddannet indenfor regnskab
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider – da der indgår aftenmøder i stillingen
Vi tilbyder dig:
- En meget selvstændig stilling, hvor du får mulighed for samarbejde med andre engagerede medarbejdere, såvel frivillige som ansatte i folkekirken
- Et godt arbejdsfællesskab på kontoret med kollegaer, hvor der er gode muligheder for sparring og udvikling i arbejdet
- En arbejdsplads med velordnede arbejdsforhold og sikkerhed i ansættelsen
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 302.851,32 kr. – 401.278,11 kr. (nutidskroner).
Fikspunktet er 317.994,35 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 35.931,04 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 866,50 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk 30/37.
Stillingen er omfattet af pensionsaftale. (18% arbejdsgiverbetalt)
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus
ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Inden for de første 2 år af ansættelsen skal den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres. Uddannelsen sigter på at styrke kendskabet til folkekirkens organisation og arbejdsområder, men der er ikke forbundet tjeneste i kirker med stillingen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Daglig leder, Hirtshals Kirkecenter – Heidi Thaysen, Tlf. 51 670 670, mail: hft@km.dk
Formand for Hirtshals Menighedsråd – Erik Krage, Tlf.: 60 14 51 41
Ansøgningsfristen er søndag den 23. april 2023 kl. 24.00
Ansøgning samt evt. referencer, sendes til Hirtshals menighedsråd
mail: 8465fortrolig@SOGN.DK
Ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag den 25. april eller efter aftale
Menighedsrådet kan oplyse, at
- der vil blive indhentet referencer, børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelsen
- der er tre måneders prøvetid
- der kan læses mere om sognet på hirtshalssogn.dk.