Hirtshals Boldklub og Team Horne-Hirtshals har indgået to sponsoraftaler med et par af byens mest synlige virksomheder.
– Vi er utrolig glade for at Sparekassen Danmark fortsætter samarbejdet med os som hovedsponsor. De har været med i mange år, så vi har her at gøre med en god og trofast sponsor til klubbens arbejde, lyder det fra den nye formand for Hirtshals Boldklub, Peter Sundbæk.
– Vi er også glade for at byde Rema 1000 Hirtshals velkommen som ny sponsor i klubben. De indtræder virkelig med manér, da de bliver hovedsponsor for vores pinsecup, HH Cup der i år afvikles i dagene 18-20. maj i Hirtshals. Rema 1000 Hirtshals bliver også storsponsor i vores ungdomsafdeling Team Horne-Hirtshals, og det er vi meget taknemme lige for, tilføjer Peter Sundbæk.
– Vi er glade for at forlænge sponsoratet med Hirtshals Boldklub og Team Horne-Hirtshals. Vi vil meget gerne fra Sparekassen Danmarks side være med til at honorere det vigtige arbejde der bliver lavet for både senior og ungdomsspillere, supplerer direktør hos Sparekassen Danmark i Hirtshals, Rene Jensen.
– Vi vil meget gerne være med til at give noget tilbage til det lokalområde, hvor vi til daglig laver forretning i, så for Rema 1000 Hirtshals er det glædeligt, at vi nu er Hovedsponsor for HH Cup, og storsponsor i Team Horne-Hirtshals. Vi kan blandt andet fortælle, at en del af vores sponsorat er kagemand til standerhejsningen og æbleskiver til Juleafslutningen, slutter Kasper Knudsen fra Rema 1000 Hirtshals.