Hvis du har prøvet at køre gennem Limfjordstunnelen om aften den seneste tid, så har du helt sikkert oplevet at trille igennem med 50 kilometer i timen mens modkørende kommer kørende i det samme rør, skriver TV2 Nord.
Det er langt fra første gang, og det bliver heller ikke sidste. Men hvad er det egentlig, der bliver lavet i skrivende stundt i de sene aften og nattetimer?
– Vi har været i gang med at lave klimasikring og renovering af betonoverfladen på rampevæggene, fortæller Niels Skjøde, der er ingeniør og daglig driftsleder på for Limfjordstunnelen.
Klimasikringen har blandt andet betydet, at man har hævet rampevæggene med cirka en meter. Når klimasikringen er helt færdig, så har man sikret Limfjordstunnelen op til en kvote tre langt ud i fremtiden.
Kvote tre dækker over en stormflod, der er tre meter over de daglig vande. Dette er samme niveau som øvrige infrastrukturanlæg i Danmark.
Når snart sin ende
Renoveringen begyndte i august 2022, og der er altså ikke længe til, at arbejdet forventes at være afsluttet.
– Jeg holdt møde med dem i går, og det ligner at de er færdige til til tiden, som er udgangen af oktober, fortæller Niels Skjøde, der dog oplyser, at man derefter selv skal i gang med et driftseftersyn.
– Vi skal have tjekket installationer, teknikskabe, vaske væggene rene og udskifte defekte komponenter.
Driftseftersynet forventer man vil være færdigt i slut november, og så vil der måske komme et lille ryk igen i december med diverse finish arbejde.
De opgaver, der bliver udført kræver trafikrestriktioner, da man ikke kan og vil arbejde, mens der kommer biler kørende forbi arbejdsområdet.
– Derfor arbejder vi også om natten, så vi ikke generer trafikken i dagstimerne, afslutter Niels Skjøde.
Kilde: TV2 Nord.