Respekt for den røde rustbanker

Af Christian Borrisholt Steen

Da Rasmus Prehn, som jeg i parentes bemærket mødte første gang, da vi begge studerede samfundsfag og politik på Aalborg Universitet i slutningen af 90´erne, spurgte mig, om ikke jeg ville anmelde hans kommende bog om folketingskollegaen Bjarne Laustsen, sagde jeg straks ja. Selvom jeg, som jeg tror det er de fleste bekendt, aldrig har været socialdemokrat, har jeg kæmpe respekt for den røde rustbanker fra Nordjylland – mest af alt fordi hans hjerte altid har banket for Nordjylland og fordi han aldrig er gået af vejen for at kæmpe det enkelte menneskes og den enkelte families sag mod systemet. Det kan man kun have den dybeste respekt for.

Den sidste rustbanker

I bogen ”Den sidste rustbanker”, fortæller Rasmus Prehn levende om sin gode ven og folketingskollega Bjarne Laustsen, der kom til verden på et husmandssted uden vand og strøm i himmerlandske Skivum i 1953. Bogen beskriver Bjarnes liv fra opvæksten i Skivum og til i dag, hvor han i mere end 25 år har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Indignation som drivkraft

Når man læser bogen, får man et godt indtryk af, hvordan Bjarne Laustsens opvækst og oplevelser i barndommen har været med til at forme ham som den politiker, vi alle kender ham som i dag. Fx fortæller han i bogen, at han først kom til tandlægen, da han var blevet konfirmeret og at han havde ikke færre end 28 huller den første gang, han dukkede op i tandlægestolen hos Tandlæge Knudsen i Aars. Det var en bekostelig affære og Bjarne fortæller da også videre, at han er glad og stolt over, at vi i dag har gratis børnetandpleje i Danmark, men lægger i bogen heller ikke skjul på sin indignation over, at tandlægebesøg stadig ikke er inkluderet i den almindelige sygesikring i Danmark. Indignationen over uretfærdighed, herunder også ulighed i sundhed, har tydeligvis været en drivkraft for Bjarne Laustsens liv og politiske virke igennem alle årene. Det kan man da kun have respekt for.

Maskinarbejderen og tillidsmanden

I bogen fortæller Bjarne Laustsen også om sin læretid på Cement-Jernkonsortiet Norden i Aalborg i 1971, hvor han hurtigt blev formand for lærlingeklubben og aktiv i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, der senere ændrede navn til Dansk Metal. Faktisk lidt sjovt for mig at læse om, da min egen far blev udlært som maskinarbejder hos Ove Christensens Maskinfabrik (O.C.) på Hirtshals Havn samme år, som Bjarne Laustsen kom i lære hos Norden. Så jeg husker også den årlige lille, blå lommekalender fra Dansk Metal fra min barndom.

Allerede som lærlingeformand hos Norden i begyndelsen af 70´erne udviklede Bjarne Laustsen, ifølge bogen, nogle af de evner, som jeg tror mange nordjyder også forbinder det nordjyske folketingsmedlem med i dag, nemlig evnen til at løse konflikter med sin umiddelbare, afdramatiserende og ikke mindst humoristiske facon, som Rasmus Prehn beskriver det i bogen. Det var med andre ord svært at blive sur på Bjarne og det betød, at han ofte kunne få sine forslag til at lyde selvindlysende rigtige, fortæller Rasmus Prehn videre i bogen.

I samfundets tjeneste

Bogen er fyldt med spændende historier fra et langt liv i samfundets tjeneste og Bjarne Laustsen fortæller levende om sin tid som værnepligtig på Hvorup Kaserne, om sin tid på Hydrema i Støvring, om tillidsmandskurserne på Metalskolen i Jørlunde og selvfølgelig også om sine mange år som medlem af først byrådet i den daværende Støvring Kommune og sidenhen som nordjysk valgt folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Hvis du mangler en julegaveidé, kan jeg anbefale dig at sætte ”Den sidste rustbanker” på ønskesedlen. I øvrigt går overskuddet fra bogen, helt i Bjarne Laustsens ånd, til fagligt lærlingearbejde i Nordjylland.

Christian Borrisholt Steen er født og opvokset i Hirtshals. Debattør, foredragsholder og i perioden 2012-2018 medlem af Det Etiske Råd. Forfatter til bogen ”Ordet er frit – 47 klummer til tiden”.

Find bogen her hos Saxo.