I disse dage arbejdes der på højtryk med korrekturlæsning og rettelser på Restaurant Tannishus i Tversteds pixibog 2026.
– Nu varer det ikke længe, før den ryger til tryk og lander i jeres postkasser. Glæd jer allerede nu, for vi har fundet masser af spændende gode oplevelser og tilbud frem til jer, fortæller værtsparret Klerly og Åge Vinther.
En række sponsorer i bogen gør det muligt hvert år at udsende begivenhedsbogen, og annoncørerne får da også en rigtig god markedsføring, da bogen kommer ud i mange byer og deles ud i sommerhusområder.
Lars Stobberup er fortsat grafiker på pixibogen, og han stiller også op til arrangementet ”Mød Annoncørerne” fredag den 16. januar 2026 klokken 17.30.
Der bliver mulighed for at hilse på og få mere at vide om annoncørerne, som bakker udgivelsen op.
– Vi sørger naturligvis for en lækker, varm ret efterfulgt af kaffe og lidt sødt, og vigtigst af alt; en hyggelig stund i godt selskab. Vi håber, du har lyst til at være med og glæder os til at se dig. Prisen er 75 kroner.
Pixibogen fortæller om det lokale liv, om al den gode mad i restauranten og ikke mindst om de overvældende mange arrangementer, som også i 2026 trækker mange mennesker til Tversted.

Bogens oplag er hele 35.000 omdelte bøger til en række byer, store og små, i den nordlige ende af landet.
Interesserede, der ikke får leveret bogen, er fra den 20. december meget velkommen til at hente den i restauranten i Tversted, og snart kan den også læses på Restaurant Tannishus’ hjemmeside.
Arrangementer 2026 på Restaurant Tannishus begynder lørdag den 3. januar med Nytårskur, med musik af John Fuglsang, kyst-foredrag ved Gert Nielsen og Niels Maarbjerg Olesen samt to retters menu – det hele til kun 100 kroner.
Der kan allerede nu reserveres bord og få yderligere information samt købe billetter til alle arrangementer ved at ringe til Restaurant Tannishus på telefon 9893 1482. Følg også hjemmesiden restauranttannishus.dk
Inden det næste år har Klerly og Åge Vinther flere arrangementer og tilbud i 2024. Herunder kan du, i fra Pixibogen 2025, se de resterende arrangementer ”i den gamle bog”.




