TrygFonden Kystlivredning var i uge 30 på fire livreddende aktioner i Nordjylland. To gange drejede det sig om, at badegæster blev fanget i såkaldte revlehuller ved Tornby Strand.
Livredderne var den ene gang ved at pakke udstyr sammen kort før lukketid, da en badegæst informerer dem om, at to personer er fanget i et revlehul 50 meter væk fra livreddernes primære zone. Den ene livredder svømmer ud til de nødstedte, mens den anden bliver på stranden og holder overblik, lyder det fra TrygFonden Kystlivredning.
Livredderen i vandet rækker en redningstorpedo ud til den første, som kan hjælpe med at holde personen oppe, hvorefter livredderen svømmer ud til den anden. Livredderen svømmer begge personer ind med assistance fra sin makker på det sidste stykke.
Ud over episoderne ved Tornby Strand var Trygfondens nordjyske kystlivreddere i den forgangne uge involveret i livreddende aktioner ved Løkken Strand.
Link til relateret artikel