Af Rikke Kirstine Lomholt
Kandidat til RV25 & KV25
Moderaterne
Anette Bæk fra Socialdemokratiet skrev for et par dagen siden en kommentar på FB, der kunne læses som om, hun satte spørgsmål ved, at Tania Lange blev præsenteret som specialist på skoleområdet.
Tania Lange opstiller for Vendelbo-listen, hun er mor til 4, hun er engageret i skolearbejdet qua sine børn og hun er en flittig debatør. Hun er bare ikke uddannet skolelærer. Hun er måske det, man lidt frækt kan kalde en “hverdagens ekspert”.
Det følgende er på ingen måder et forsøg på at udskamme Anette Bæk. Jeg har stor respekt for Anette, bl.a for hendes engagement i at skabe bedre vilkår for børn i daginstitutioner. Jeg lagde mærke til hende under sidste kommunale valgkamp i 2021, hvor hun stillede op for SF. Hun gjorde det fremragende og fik fuld berettiget et flot valg. Hun er et politisk talent. Respekt for det.
I første omgang blev jeg dog lidt stødt over Anette Bæks kommentar til Tania Lange. Men efter at have summet lidt over det, blev jeg faktisk rigtig glad for hendes kommentar. Den gav nemlig stof til eftertanke. For hvad er det at være specialist/ekspert? Er det vores uddannelse eller er det den måde, vi sætter vores erfaringer i spil på? De spørgmål vi stiller og de svar vi kommer med?
Hvor kommer det der med hverdagens eksperter fra?:
I januar 2021 meldte Lars Løkke sig ud af Venstre og samme måned startede han “Det politiske mødested”. Det var under corona og alle levede i isolation. Meget af det kulturelle og sociale liv kom til at foregå via skærmen. For mig blev “Det politiske mødested” et af de steder, jeg begyndte at opsøge.
Særligt et af møderne gjorde et stort indtryk på mig. Det handlede om, hvad man kunne gøre for udsatte borgere. Udover Lars Løkke deltog gadejuristen Nanne Gotfredsen, hende der senere kom i folketinget og var en af hovedkrafterne bag værdighedsreformen. I mødet deltog også en fyr, der var misbruger og han var inviteret til at fortælle om, hvilken form for hjælp han havde brug for. Hvad der var vigtigt for ham i hans liv? Det var ikke Lars eller Nanna, der alene kunne komme med relevante refleksioner. Han var ekspert i sit eget liv.
Jeg har selv gjort mig erfaringer med hverdagens eksperter. Jeg er uddannet psykolog, jeg har skrevet phd. i neuropsykologi. Så er jeg da uddannet til at være ret god til at lytte til andre mennesker og til at kunne håndtere vanskelige situationer, vil du nok forvente. Og det er jeg sådan set også. Jeg er bare ikke ret god til at lytte til mig selv og heller ikke til at håndtere mit eget liv. Jeg har drukket en del alkohol tidligere i mit liv. Men så fik jeg for år tilbage en personlig krise og så stak mit forbrug af. Her hjalp min uddannelse ikke noget. På et tidspunkt måtte jeg erkende, at det med alkoholen var blevet problem, jeg ikke selv kunne løse. Så begyndte jeg i AA. Her kom alle mulige forskellige mennesker med lige så forskellige livsforløb, men vi havde erfaringerne med alkohol til fælles. Og vi delte vores erfaringer i forhold til at lære at leve et ædruligt liv. Og det hjalp. Jeg lærte at lytte til andre mennesker, tage deres erfaringer alvorligt. Det var hverdagens eksperter, der hjalp mig.
Jeg har et eksempel mere fra mit eget liv, d.v.s fra min mors liv. Min mor er udannet jurist, hun har bl.a arbejdet som offentlig anklager. Hun er meget lovlydig og regelret. I dag passer hun min far, der lider af svær demens. Rent professionelt/fagligt har hun absolut ingen forudsætninger for at gøre dette. Men hun har alligevel en eller anden form for sjette sans eller intuition. Hun gør det i hver fald og hun gør det eksemplarisk. Hun har ikke nogen teoretisk indsigt, hun har ikke læst den engelske psykolog og demensekspert Tom Kitwood (ham der har udviklet den omsorgsfulde pleje til demenslidende, der bl.a bruges på plejehjem i Hjørring kommune). Min far er hukommelsesvækket og har ikke ret meget sprog tilbage. Han har dage, hvor han hallucinerer. En af dagene, troede ham, at der var myre i hjørnet af soveværelset. Han følte det ubehageligt og han skreg på min mor, så hun selv kunne se det. I stedet for at korrigere ham og sige, at der ikke var nogen myre, sagde hun, at det skulle hun ordne. Så hentede hun kost og fejebakke og lod som om hun fejede myrene væk. Min far faldt til ro. Jeg ved ikke, hvor hun fik det fra, men det virkede.
Sådan lunter min mor rundt og dag efter dag løser hun udfordrende svære problemer i forhold til demens med neuropædagogisk intuition til UG+. Hun er bestemt en hverdagens ekspert.
Demens er en progressiv sygdom og min far behøver i dag meget mere hjælp end min mor kan give, så hjemmet er de facto blevet lidt af en banegård for hjemmeplejen. Men for pokker, de gør det utroligt godt. En dag var min far blevet vred og bange. Han tog en stok i hver hånd og truede hjemmehjælperen med at slå hende. Intuitivt gik hun helt tæt på min far. Bryst mod bryst, så tæt at han ikke kunne ramme hende med stokkene. Hun sagde: “Nej du gør ikke, for jeg kender dig og du er slet ikke sådan”. Så gik gassen af ballonen. Min far hvæsede lidt, men han var blevet afmonteret. For han er ikke sådan. Og det vidste hjemmehjælperen. Hendes mod, intuition og næstekærlighed fik løst en uholdbar situation, der kunne have udviklet sig fatalt.
Det kan godt være, at hjemmehjælpen ikke har den sammen viden om de neurokemiske ændringer, der følger af demens, som jeg har. Men til gengæld har hun den praktiske og ordløse viden og de erfaringer, der får det hele til at glide. Jeg har en kæmpe respekt for hendes indsats, hurra for hverdagens eksperter.
Så tak til Anette Bæk, du mindede mig om, hvor vigtigt det er at lytte til andre. Hvor vigtigt det er at være ydmyg overfor deres erfaringer.
I kommunen skal vi snart have valg. Det betyder, at der kommer nye mennesker ind i byrådet. Nye kompentencer, nye erfaringer og nye livsforløb. Det er på baggrund af dette væv, at de problemer og udfordringer, som kommunen står over for, skal løses. Hverken siddende byrådsmedlemmer eller kandidater har de fulde kompentencer. Nogle har en uddannelse, der er relevant inden for et område, andre inden for et andet. Nogle har erhvervserfaringer med børn, ældre, fiskeri, bankvirksomhed o.s.v. Nogle har personlige erfaringer. Hele dette kludetæppe af faglig viden og levet liv skal i spil, så vi tilsammen kan lede vores kommune på klogeste vis.
Vi har både brug for en som Anette Bæk, der er uddannet lærer og for en som Tania, der har erfaringer med skolen, fordi hun er mor til 4 børn.



Vi er alle eksperter i vores eget liv!
Godt skrevet Rikke👌
Vi bliver klogere i dialogen, og ikke mindst i refleksionen over andres synspunkter.
Hvor er det godt at læse en velovervejet refleksion -et uhyre relevant input i den politiske debat. Ikke de hurtige, hårdtslående verbale øretæver, men en overvejelse som giver sig tid til at belyse fra mange vinkler og få nuancerne med..Tak for det, Rikke