Af Rikke Kirstine Lomholt
Kandidat til KV25 og RV25
Moderaterne
Når det er op mod et valg kommer ældre – og handicapområdet altid i fokus. Det er let at blive enige om, at kommunen ikke altid gør nok, at der mangler personale på institutionerne, at de ældre ikke får mulighed for at komme i bad ofte nok osv.
Det er strukturelle problemer ofte begrundet i en presset økonomi eller dårlig ledelse. Kritikken er bestemt relevant, men langt de fleste ældre bor i eget hjem og de kan tidligt i deres sygdomsforløb let glide ud med badevandet, selvom det måske ikke altid kræver så meget at få løst deres problemer. Lad mig tage et eksempel hentet fra mit eget liv (mine forældre bor ikke i Hjørring):
Min far på 89 og min mor på 85 bor i eget hjem. Min far er gennem årene blevet dement. I dag er han svært dement. Det begyndte med mindre forglemmelser, ting og ord der blev væk, irritation og vrede, den slags. Vi i familien skød det fra os eller normaliserede det: Det var jo bare fordi, far var træt. Far var jo ved at blive gammel. Havde han ikke også altid været temmelig vredladen? osv.
Mine forældre fik stort set ingen hjælp fra kommunen dengang. De havde hyret privat firma til rengøring og min lillebror kom jævnligt forbi og passede haven.
Men for år tilbage kom min far på sygehus, nye omgivelser, fremmede mennesker og så krakelerede det hele. Min far blev bange, aggressiv, paranoid, konfus, råbte og skreg og havde hallucinationer. Han anede ikke, hvor han var og hvorfor. Sygehuset var ikke i tvivl: min far var dement. Og han var svært forpint og havde brug for antipsykotisk medicin.
Hjemme fra sygehuset stod mine forældre i første omgang helt alene. Min mor var usikker på, om kommunen overhovedet var orienteret om, at min far var blevet udskrevet. Min far havde kun fået medicin med fra sygehuset til om aftenen. I første omgang måtte min mor selv gå i gang med at kontakte kommunen, kontakte egen læge for at få ham til at fortsætte sygehusets ordinering af antipsykotisk medicin o.s.v. Og oven i hatten skulle hun naturligvis også tage sig af min far. Først op ad næste dag fik mine forældre besøg af hjemmeplejen, der i en periode på 4 uger dagligt kom forbi. Herefter ophørte besøgene uden at mine forældre blev orienteret herom.
Om det hul mine forældre røg i var standard eller skyldtes en fejl står hen i det uvisse. Måske sørgede sygehuset ikke for kommunikation med kommunen i forbindelse med udskrivningen. Måske var det egen læge, der skulle have forsat den behandling, som sygehuset iværksatte (det blev i hvert fald bagefter en længere kamp at få ham ordinere antipsykotisk medicin). Eller om det var kommunen, der skulle have taget imod min far og have overtaget ansvaret for behandlingen med det samme, aner jeg ikke. I hvert fald blev hjemkomsten til eget hjem kaotisk, stressende og grim (I dag er der kommet styr på situationen og mine forældre får rigtig god hjælp af deres kommune nu).
Regeringen har i 2024 vedtaget en ny sundhedsreform, der implementeres i løbet af de kommende år. Reformen skal sikre et bedre forløb for patienterne, når de udskrives fra sygehuset, herunder at sygehuset/regionen i længere tid har ansvar for patienterne efter udskrivelsen. Det synes jeg, lyder som en super god ide.
Men hvilke patientgrupper der vil blive omfattet af den nye sundhedsreform, er endnu ikke afklaret.
Jeg håber meget, at patienter med demens bliver omfattet.
I mine forældres tilfælde tror jeg egentligt ikke, det ville have krævet så meget. Her handlede det i første omgang om, at den behandling, der var blevet iværksat under indlæggelsen, var fortsat efter udskrivelsen. Og at min far enten var blevet hjulpet ordentligt hjem af sygehuset eller at hjemmeplejen havde taget imod ham – konkret og fysisk. Og at mine forældre allerede inden udskrivelsen fra sygehuset var blevet orienteret om, hvad der skulle ske ved hjemkomsten til eget hjem.
For mig at se viser mine forældres forløb, at det er afgørende, at regionen og de kommende sundhedsråd har blik for de små ting, der kan gøre en udskrivning mindre kaotisk f.eks, at patienter udskrives med medicin minimum til de første 3 dage. Følelsen af tryghed er ofte afhængig af, at de små snubletråde fjernes.
