Ria Qvist er en ung singer-songwriter, der trods sine bare 26 år har over 18 års erfaring i den danske musikbranche.
Rita Qvist har tidligere spillet i forskellige bands, hvor hun både har været forsanger og korsanger, men er nu gået solo med et splinternyt bandprojekt.
Ria og bandet udkommer med en EP i løbet af 2023. Musikgenren er Folk og Indie. Ria tager publikum med ind i et spændende univers, der bærer præg af kærlighed, alvor, eventyr og mystik, når hun nu spiller ved Musik Under Trappen.
Ria Qvist er blandt andet inspireret af musikere og sangskrivere som Sebastian og Carl-Emil Petersen. Hun skriver og synger på dansk, og så er hun kendt for sit nærvær og sin evne til at skabe en tæt kontakt til sit publikum med sin klare stemme, levende tekster og fænomenale guitarspil.
På scenen er: Ria Qvist: Vokal og guitar – Kasper Winther: Bas og Martin Klein-Hauritz: Trommer.