Kun tre anholdte og en overraskende positiv start på julefrokostsæsonen i det nordjyske, skriver TV2 Nord.
Sådan lyder meldingen lørdag formiddag fra Nordjyllands Politi, der før har haft meget travlt, når nordjyderne har taget hul på snapsen.
– Det er ret usædvanligt, at vi har haft så få episoder på en af de største julefrokostdage på året. Jomfru Ane Gade var propfyldt, men folk opførte sig meget pænt, og det er jo kun positivt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.
Der er kun været få episoder, som politiet har måtte gribe ind i. Der har været tale om gadeuorden, som blandt andet har ført til tre anholdelser.
– Det er et helt normalt niveau, siger vagtchefen.
– Så vi må konstartere, at julefrokosterne indtil videre er forløbet virkelig godt her i Nordjylland, siger Lau Larsen.
Politiet har heller ikke de store beretninger om spirituskørsel i det nordjyske. Det plejer ellers at være højsæson på spirituskørsel, når julefrokosterne løber af stablen.
Kilde: TV2 Nord.
I have read your article carefully and I agree with you very much. This has provided a great help for my thesis writing, and I will seriously improve it. However, I don’t know much about a certain place. Can you help me?