Rosa Oline Jørgensen har for tiden faguger hos Bahne i METROPOL Shopping Center. Rosas fokus er i den forbindelse, at nogle kvinder ofte oplever, at de som kunder ikke har følelsen af, at alle kropstyper kan klædes smukt.
Derfor havde Rosa også denne torsdag aften fokus på kvindekroppen, og på hvordan alle kan klædes på en smuk måde. Ligesom alle kvinder bør kunne bære det samme stykke tøj på mange forskellige måder takket være det valgte tilbehør.
Modellerne denne aften var Lissy Jensen, Anna Højmark Harritsø, Ann-Christina Harritsø og Malou Sig Rasmussen. Modellerne repræsenterede jævnfør fokus for modeshowet forskellige kvindetyper og var derfor også stylet på forskelle måder.
Overordnet lå fokus desuden på Birger et Mikkelsen, fordi mærket oftest inkorporerer justerbare detaljer i deres styles, så de kan tilpasses til mange kropstyper.
Rosa bød velkommen og bød på lækre små anretninger med sushi og bagefter frugt. Dertil kunne så nydes sodavand og drinks fra Collection Spirits. Derefter begynde showet, og her fortalte Rosa engageret om tøjet på modellerne og viste også sammen med modellerne forskellige måder at style det på.
Ud over Birger et Mikkelsen blev der også vist tøj fra blandt andet Stine Goya, Second Female, Baum Und Pferdgarten og Mads Nørgaard
Ebdelig blev der udtrukket fine gevinster på indgangsbilletten, og som det sidste kunne alle handle de mange fine ting i butikken.
En meget fin og veltilrettelagt fagevent af Rosa på Bahne.
Foto: Hanne Skipper.