Tirsdag den 3. juni var der Royal Run på Ældrecenter Svanelundsbakken. Løbet var et såkaldt Royal Siderun, hvor der var skaffet balloner, flag og andet til at pynte op med det originale Royal Run logo.
– Vi startede med fælles opvarmning, som sluttede med at børnene hoppede. Løbet bestod af en eller flere omgange gåture i den store gårdhave, dog var der fart på børnene fra Børnehaven Svanen, som alle løb 20 runder, fortæller afdlingsled Judith Høgh.
– Vi har igennem to måneder trænet til Royal Run, men det har ikke været nemt at få beboerne med ud at gå, når der har været gråvejr, så vi var meget taknemmelige for det dejlige solskinsvejr, som var her tirsdag formiddag. Der var flere som indimellem tog en pause og mange blev også hængende i sommervejret, tilføjr Judith Høgh.
Efter løbet fik børnene softice og Royal Run tatoveringer. Desuden var der medaljer til alle, som nattevagterne i stille stunder har hjulpet med at lave. Alle sluttede formiddagen med en fælles frokost. Alt i alt en dejlig formiddag.
– Vi vil fortsætte med Royal Run og gåture i gården, slutter afdelingslederen fra Ældrecenter Svanelundsbakken.
Foto: Privat.


