Badeværelset bliver nemt et rodet rum, og det er der flere grunde til. Dels er det et lille rum, som forholdsvist mange ting skal opbevares i – håndklæder, toilet- og rengøringsartikler, hårtørrere og barbermaskiner samt evt. svabere, puslebord og måske endda en radio og nogle potteplanter. Dels er man tilbøjelig til at lade ting ligge fremme, som man bruger hver dag, fx tandbørste og deodorant.
Hvad kan du gøre, hvis du ønsker at skabe orden i dit badeværelse? Til at starte med kan du se på skabene, da det er her, du for alvor kan få meget af rodet i det lille lokale ude af øje og ude af sind.
Få vaskeskabe på dit badeværelse
Hvis du ikke har et godt skab under håndvasken, var det måske på tide at få installeret vaskeskabe med låger. Et vaskeskab er egentlig bare et skab med afløbsudskæring, så at installere sådan et skab vil også have den effekt, at meget af afløbet bliver skjult. Vaskeskabe kan se ud på mange forskellige måder. Nogle har skuffer, andre har låger. Nogle er høje, andre er brede. Der er mange muligheder.
Gem ting under håndvasken
Selvom et vaskeskab selvfølgelig lægger beslag på plads i badeværelset, er det værd at påpege, at pladsen under håndvasken formentlig ellers ikke bliver udnyttet. Du får altså mulighed for at gemme mange af dine ting et sted, du ellers ikke havde stillet noget, når du får vaskeskabe monteret. Og da disse skabe produceres med henblik på brug i badeværelser, er de selvfølgelig nemme at rengøre.
Opbevar ting på væggene
Hvad kan du ellers gøre for at holde badeværelset rent og ryddeligt? Du kan begynde at hænge ting op på væggene, fx med kroge af en slags, eller du kan montere hylder, du fx kan stille parfumer på.
Der bliver mere plads på et badeværelse, når du også opbevarer ting i højden.