Måske har du aldrig siddet på en cykel, eller måske er du allerede aktiv landevejsrytter. Det er aldrig for sent at hoppe i lycraen og cykle ud i de danske skove og bakker. Mountainbikes er populære som aldrig før både blandt dem, der benytter cyklen som transportmiddel til hverdag, og de, der jævnligt deltager i konkurrencer. Mountainbikes har nemlig den fordel, at de kan benyttes stort set alle vegne.
Du kan tage dem med i skoven, hvor du kan køre på skovbund og grusstier. Du kan bruge dem på de forskellige tekniske spor, der findes rundt omkring i landet. Og du kan bruge dem på både cykelstier og landeveje. Mountainbiken er kort sagt en velegnet allround-cykel til både børn og voksne. Vi har samlet en lille guide til dig, der skal på mountainbike for første gang, som forhåbentlig kan klæde dig godt på, inden du går i gang med din nye fritidsinteresse. Du kan finde et stort udvalg her hos Bikester.dk.
Sådan finder du den helt rigtige MTB
Der er naturligvis mange ting, der spiller ind, når du skal investere i din nye mountainbike. Du skal for eksempel tænke på design og pris, men grundlæggende er der to ting, du først og fremmest skal forholde dig til. Det første er, om det skal være en cykel med stel af kulfiber eller aluminium. Carbon eller kulfiber er et let materiale, som er kendt for at være meget komfortabelt at køre på. Det giver din cykel gode egenskaber men koster til gengæld en del mere end aluminium.
Aluminium er lidt tungere end carbon, men det er lige så behageligt at køre med. Mange vælger at begynde med en cykel af aluminium, da den ofte koster det halve af carbon-cyklen. Alle mountainbikes er uanset materialet letvægtscykler og har de velkendte brede dæk og støddæmpning. Men placeringen af støddæmperne på cyklen kan gøre en forskel for din cykels køreegenskaber. Derfor taler man om to typer mountainbikes, nemlig hardtail og fullsuspension.
Hardtail eller fullsuspension mountainbikes
På en hardtail-mountainbike ligger affjedringen i forgaflen. Dette er ofte rigeligt for dig, der mest cykler for sjov og i de forholdsvis flade landskaber i Danmark. De affjedrede forgafler kommer i forskellige kvaliteter og afhænger i høj grad af din interesse for detaljer og din pengepung. Hardtail-mountainbiken er en god begyndercykel, mens en cykel med full-suspension, hvor støddæmpningen er placeret måde foran og bagpå cyklen, er et virkelig godt valg for dig, der ikke vil gå på kompromis med cyklens køreegenskaber.
Fullsuspension giver den bedste komfort og er især god, når du vil cykle på teknisk krævende spor i både Danmark og udlandet. Det kan for eksempel være i bjerge. Ofte vil cykler med fullsuspension være delt op i cykler til crosscountry og cykler til trailkørsel. Hos Bikester.dk finder du altid et stort udvalg af de forskellige typer af mountainbikes, da det i høj grad er op til dine personlige præferencer, smag og pengepung, hvilken cykel du vælger at investere i.
Pimp din nye mountainbike med det bedste cykeludstyr
Seriøse og måske en smule nørdede cykelryttere bygger deres mountainbikes op fra bunden og vælger selv alt fra gear til pedaler. Nybegyndere køber ofte en færdig cykel uden at tænke over, at der findes forskellige former for komponenter i forskellige prislejer, materialer og kvaliteter. Uanset hvad du foretrækker, er det altid en god ide at sætte sig ind i, hvilke dele din cykel består af, og hvad de betyder for cyklens køreegenskaber og din oplevelse. Om ikke andet er det så lettere at forklare cykelsmeden, hvad der er galt med din mountainbike, hvis den skal repareres. Hos Bikester.dk finder du et stort udvalg af cykeldele fra forskellige brands.
Cykeldele omfatter alt fra gearskiftere, greb, sadler, skærme, kæde, tandhjul, kassette, kranksæt og bremser. Det mest nødvendige udstyr er dog cyklens pedaler og cykelsko. De to ting hænger sammen, og mange mountainbikes sælges uden pedaler. Det, du skal tage stilling til, er, om du vil have klikpedaler, hvor du klikker din cykelsko på eller et par flade pedaler (flats). Klikpedalen sørger for, at din fod altid sidder fast, uanset hvor ujævnt et terræn du kører i. Flats gør det muligt for dig hurtigt at hoppe af og på cyklen, hvilket ofte er nødvendigt, når du kører i meget bakket terræn. Klikpedalerne kræver særlige cykelsko, mens du med flade pedaler kan bruge dine egne sko eller købe særligt solide og skridsikre sko beregnet til mountainbikes.
Pas godt på din cykel og få en bedre cykeloplevelse
MTB kan være en beskidt cykelsport, da den ofte indebærer cykling i skoven gennem mudder, grus og andet, der sætter sig på cyklen. Passer du ikke godt på din cykel, kan det være lige meget, hvor dyr den har været, og hvor meget ekstraudstyr du har pimpet den med. Du skal derfor passe lige så godt på din cykel som på din bil. Gør det til en god vane at vaske eller rense cyklen efter hver tur.
En tur under haveslangen kan spule jord på hjulene, småsten i mekanikken og andet uønsket væk. Kig også på de enkelte cykeldele. Din kæde skal for eksempel renses og smøres med jævne mellemrum. Holder du af at cykle lange ture, hvor der kan være langt hjem, når du først er trillet af sted, bør du også lære at lappe din cykel selv, hvis uheldet er ude. Hav derfor altid det nødvendige lappegrej, cykelslanger og pumper i tasken, når du cykler af sted.