Du har måske tænkt over det før, men alligevel tænkt at det ikke er noget, du behøver at tænke på lige nu. Dog skader det ikke noget at oprette et testamente, for det gør bare, at du har styr på, hvem der arver hvad, når du engang går bort.
Her får du råd til, hvordan du kommer i gang med at skrive et testamente.
Dan et overblik over din samlede formue
Før du går i gang med at skrive dit testamente, er du nødt til at danne dig et overblik over din samlede formue. Hvis du laver en liste over alle dine værdier såsom din bolig, konti, værdipapirer, møbler m.m. og trækker din gæld fra, så har du din samlede formue.
Den er du nødt til at kende, før du kan vurdere, hvem af dine arvinger der skal arve hvad. Når du fordeler din arv, skal du dog være opmærksom på tvangsarv, som er en arv, dine arvinger har krav på. Du kan derfor ikke selv bestemme med et testamente, hvem der skal have den.
Kontakt en advokat og få hjælp
Du kan godt skrive dit testamente selv, men der er flere juridiske ting, der skal være på plads. Derfor er det ofte en fordel at få hjælp af en advokat, fordi du derfor er sikker på, at alt er, som det skal være. En advokat sørger for, at dine ønsker bliver opfyldt, og at det samtidig bliver gjort juridisk korrekt.
Tag stilling i god tid
Det er ikke sikkert, at det virker naturligt for dig at skrive et testamente, men ikke desto mindre er det en god ting at gøre. Det skader ingenting at tage stilling til den slags i god tid.