Skal dit barn forkæles med en skøn pakkekalender til juledagene? Så læs med her, hvor du får idéer til at sammensætte den hyggeligste af slagsen.
Små gaver, der vækker glæde
Det giver sig selv, at når der skal være 24 gaver, så skal de ikke være hverken særligt store eller særligt dyre. Der skal også være noget forventningsglæde tilbage til juleaften, hvor de egentlige, store gaver kommer. Find derfor en masse mindre gaver, som kan vække glæde hos barnet. Det kan være:
- Små figurer fra deres yndlingstegneserier
- Kreative gaver som en malebog, sjove tuscher eller perler
- Små stykker tøj – f.eks. en fin nattrøje eller en sjov hue
- Hjemmelavede gaver – f.eks. et armbånd, en hæklet bamse, et par strikkede sokker eller et fint billede
- Printede og indrammede fotos fra jeres yndlingsminder
- Småt legetøj som bamser eller små æsker med Lego
- Noget sødt – f.eks. en slikkepind eller lidt chokolade
- En sjov plakat eller fine pynteting til børneværelset
- Tøj eller tilbehør til yndlingsdukken eller -bamsen
Der findes uendeligt mange muligheder, som kan begejstre dit barn. Find evt. mere inspiration hos kidsdreamstore.dk.
Find dagens gave
Det er også sjovt for børnene, når de hver morgen skal lede og finde dagens gave, så pak gerne de små gaver fint ind, og giv dem et nummer. Så har du også mulighed for at give lidt større gaver på advents-dagene. Arranger f.eks. pakkerne i en fin kurv, der kan stå på værelset, eller hæng dem i snore på væggen eller på skabet. Eller hvis dit barn er lidt for meget en pilfinger, så kan du vælge at udlevere dagens gave over morgenmaden hver dag.


