Sommeren går på hæld. De fleste har holdt deres ferie. Snart falder vi alle ind i de gamle vaner og rytmer, som vi normalt ikke er i, når vi holder ferie fra job og skole.
Dette er også den tid på året, hvor mange vender tilbage til den sport eller fritidsinteresse, de har, eller også er det måske den tid på året, de starter på noget nyt. Det er måske også et godt tidspunkt for børn og voksne, der ikke går til noget i deres fritid, til at kigge lidt på, om der er noget, de har lyst til at deltage i, og hvad man kan gå til.
I Hirtshals Idrætscenter mærker de tydeligt denne sæsonvariation. Der bliver jo lidt stille, når de forskellige foreninger skruer ned for deres aktiviteter. Over sommeren har de så gang i en masse andet, som Dana Cup, træningslejr, Aktiv Sommer og centrets vandrehjem, men de er også så småt begyndt at glæde sig til, at foreningerne kommer retur og starter deres sæson op igen med en masse glade mennesker.
I Hirtshals Idrætscenter er der forskellige foreninger tilknyttet.
Svømmeklubben Nejst tilbyder naturligvis svømning. De har både morgenhold hvor hvert hold får 30min i poolen mandag fra 07:30 til 09:00 mandag og onsdag og fredag fra 07:30 til 08:30. Om eftermiddagen og aftener har de alt lige fra babysvømning til konkurrence svømmehold. Der her faktisk rigtig mange valgmuligheder til både store og små. Kig ind på deres side og læs mere www.svømmeklubbennejst.dk
B75 tilbyder bordtennis. De har deres næsten helt egen hal her som er bygget med bordtennis for øjet. B75 er i lige sluttet som nr. 2 i den højeste danske liga. Det er vi meget glade for at være en del af. B75 har dog også hold til alle. Seniorerne spiller et par gange om ugen og ellers er der træning for nybegyndere, øvede op til elite niveau. Se mere om deres hold her: www.b75.dk
HH80 er den lokale håndboldklub som er godt i gang med at finde ud af hvordan de vil lave deres setup. Skal man have lidt info herom skal man hoppe ind på deres Facebook side.
Hirtshals Familie og FirmaIdræt Hiffi tilbyder lidt af hvert. Bla. Fitnesscenter og Indoorbike men i løbet af septemnber vender de også tilbage med det så kendte Fredags Familie Idræt hvor svømmehallen er i brug og idrætshallen er sat op til leg, boldspil og hygge. Her har vores cafeteria også åbent. Her ser vi mange familier der starter weekenden på bedste vist med leg og hygge med ungerne og så er det nem aftensmad. Bedre start på weekenden er svær at få øje på. Man kan se mere om deres hold mig muligheder på hiffi.dk .
Hirtshals Badminton har også badminton for voksne mandag aftener kl. 18:30 til 19:30 fra start September. Her kan man kontakte Inger Vilhelmsen på tlf. 40510785 for tilmelding.
Mandag d. 4 september starter Senior Gymnastik op ingen. Her starter seniorerne med gymnastik med træner på og efter dette er der kaffe, morgenbrød og hygge i cafeteriet. Her møder man bare op. Det starter kl. 09:30. Det er faktisk også på grund af denne hold at Svømmeklubben Nejst har et ekstra morgensvømmehold på om mandagen fra 08:30-09:00. Der er flere af senior gymnasterne der så kan nå at svømme før der er gymnastik og hygge. Ja som senior er der virkelig rig mulighed for at få en super start på sin uge.
Vendsyssel Fritid for alle har flere yoga hold i Spejlsalen igennem ugen. Det er med Marianne Agerholm og det kan man tilmelde sig på deres hjemmeside www.vendsysselfritidforalle.dk
Løbeklubben Havstrygerne er vist nærmest i gang hele året rundt. Det løber dog ikke rundt inde i idrætshallen men de mødes ofte her og løber her fra. Dem kan man finde mere om her: www.havstrygerne.dk
Endelig har de også et samarbejde med Hirtshals Boldklub, når deres udesæson slutter. Det kommer der helt sikkert mere om.
Ydermere har BTI noget kajak træning for øvede og begyndere i vinter. Krolfspillerne plejer desuden at rykke ind i Idrætshallen til efteråret.
Der er altså mange muligheder for at være med i et fællesskab, få rørt sig og hold sig i form. Der er noget for alle. Går du alligevel og mangler noget, er der altid den mulighed, at man selv kan starte noget op. Her vil de gerne hjælpe eventuelle ildsjæle på vej, og Hjørring Kommune har også nogle gode hjælpemuligheder på den front.
Det kan også være, man kan starte op med noget i en af de allerede eksisterende foreninger. F.eks. hvis der går en badmintonspiller rundt i byen og tænker, det kunne være fedt at træne nogle unge mennesker, så var det jo oplagt at tale med den eksisterende badmintonklub.
Det er i hvert fald oplagt at tage en dialog om, hvis der er et rimeligt match mellem en ildsjæl og en forening.
Tovholderne glæder sig til, at de forskellige foreninger starter op igen i løbet af august og september.
Læs mere og følg med her hos Hirtshals Idrætscenter.