Hver torsdag fra klokken 9 til 11.30 summer Park Vendia Hallen af liv og latter, mens god musik strømmer ud af højtalerne og omkring 100 seniorer hygger sig.
– Der er opvarmning og fællessange klokken 9. Derefter fordeler seniorerne sig til bordtennis, hockey, badminton, pilates eller tidligere hygge i cafeteriet. Desværre er det nemlig lukket, men medbragt kaffe og brød findes frem, fortæller instruktør Mette Brath.
Der er også skøn funktionel træning til musik fra dengang mor og far var unge. Det er normalt under ledelse af nævnte Mette Brath, der dog desværre er langtidssygemeldt på grund af et par komplicerede håndledsoperationer.
Mette Brath underviser i gymnastik, mens Asger Vagn Andersen står for opvarmning og badminton. Hermann Søberg underviser i Pilates og Svend Ørum er tovholder for Seniormotion og Samvær.
Den dygtige instruktørkollega Ulla Hauggaard afløser heldigvis og giver alligevel seniorerne sved på panden og smil på læben i Mettes Braths fravær.
Gennem to år har Mette Brath i forbindelse med seniormotionen hørt udsagn som disse:
“Jeg bruger ikke skohorn mere.”
“Jeg er blevet mere glad.”
“Jeg sover bedre om natten.”
“Jeg har fået mere luft.”
“Dejlig træning i flere niveauer.”
“Jeg kan gå på trapper igen.”
“Jeg kan komme ned og op fra gulvet.”
“Jeg kan stå på et ben og tage strømper på.”
“Jeg er blevet meget stærkere.”
“Din træning er ugens bedste stund.”
“Din energi smitter.”
Alle er ifølge begge instruktører velkomne til at komme og prøve og opfordrer til, man husker, at livsglæde smitter og især i godt selskab.
Foto: Mette Brath.