“Jul i bevægelse” vil være en gratis, interaktiv og festlig begivenhed, der vil glæde børn og voksne i alle aldre,” siger event- og aktivitetschef i Hjørring Handel Rikke Ejsenhardt og fortsætter:
”Et helt særligt lyspunkt i oplevelsen bliver Hjørrings spritnye Krumme Ekspressen – et juletog fyldt med lys og magi! Det skal være magisk at opleve julebyen Hjørring i bevægelse og toget er meget smukt og unikt.”
I forvejen har Hjørring en historik med Krummetoget, som er et bytog, der kører ganske gratis – hver eneste lørdag. Faktisk får man, når man kører med toget, en lille gave doneret af A-Z. Toget har 25-års jubilæum i år, og det passer således rigtig godt, at det nu bliver suppleret med et gyldent juletog og fortællingen om byen.
Donationen bliver markeret i forbindelse med Krummetogets 25 års jubilæumsfest d. 5. august.
Salling Fondene har via indstilling fra A-Z i Hjørring støttet med 250.000 kroner til det nye juletog, der skal bringe glæde til byens børn og unge.
Det glæder varehuschef i A-Z i Hjørring Jørgen Haldrup Petersen at kunne støtte gode projekter i lokalsamfundet.
“Det er fantastisk dejligt, at vi har mulighed for at sende noget tilbage til lokalsamfundet. Det er skønt at bringe ekstra magi til hele byen med den nye Krumme Ekspressen, som kommer til at glæde mange børn og unge,” siger han.
Hos Hjørring Handel er man begejstret for at have modtaget 250.000 kroner, så Krumme Ekspressen kan blive en realitet.
Højdepunkter ved Jul i bevægelse – glæd jer allerede nu til:
· Krumme Ekspressen: Træd ind i det fortryllede juletog, hvor du vil blive omgivet af lys og magi eller træd op i førerhuset, træk i snoren og få toget til at hyle og dampe.
· Guidede ture med julemanden: Vores sprudlende julemand vil lede magiske ture gennem byen, hvor du kan opleve den skønne julestemning og høre spændende fortællinger om vores bys historie.
· Julelys og fortællinger: Vores lysrute vil føre dig til historiske bygninger og steder i byen, hvor små fortællinger vil bringe julehistorien til live. Scan QR-koder og dyk ned i den fortryllende historie om Hjørrings juleeventyr.
Salling Fondene har i denne donationsrunde uddelt i alt to millioner kroner til projekter, der er indstillet via syv forskellige Bilka varehuse og én A-Z fordelt over det meste af landet.
Bilka og A-Z har et stort ønske om at gøre en forskel for specielt børn og unge, og derfor skal donationerne støtte lokale initiativer, der gør en væsentlig forskel for sport, sundhed og trivsel blandt børn og unge i lokalsamfund. Der er kommet ansøgninger til en lang række forskellige projekter fra hele landet – og ud af dem er der valgt 9 projekter, der får en donation. Heriblandt altså det lokale initiativ i Hjørring.
I forbindelse med Krummetogets 25 års jubilæumsfest d. 5. august løftes sløret for det nye juletog med deltagelse af varehuschef i A-Z i Hjørring, Jørgen Haldrup Petersen sammen med blandt andre byens borgmester, Hjørring Handel, Krummetogets sponsorer og Krummes samarbejdspartnere.
“Vi er rigtig glade for, at vi kan være med til at fremme glæde, sundhed og trivsel blandt børn og unge. Igen i år har vores varehuse indstillet mange relevante initiativer, som virkelig kan være med til at gøre en forskel for lokalområdernes unge mennesker. De ni projekter, som vi har indstillet til donation ved Salling Fondene, er nøje udvalgte, og vi glæder os over, at vi nu kan løfte sløret for, hvilke projekter, der har fået donation fra Salling Fondene via indstilling fra Bilka og A-Z,” siger direktør i Bilka, Mark H. Nielsen.
FAKTA
· Siden 2020 har Bilkas 19 lokale varehuse indstillet en række lokale projekter, der støtter børn og unges sundhed og trivsel til donation fra Salling Fondene
· Det er de enkelte Bilka-varehuse og A-Z, der finder, udvælger og indstiller projekterne, som de forventer vil gøre den største forskel for deres lokalområde
· Donationerne er på mellem 100.000–250.000 kroner
· Siden 2020 har Salling Fondene doneret 9,7 millioner kroner til knap 50 forskellige projekter, der har været indstillet via Bilka
· Det er Købmand Herman Sallings Fond, der donerer to millioner kroner til de 9 forskellige projekter
· Kunderne kan allerede nu række ud til deres lokale varehuschef i Bilka og A-Z, hvis de har et projekt, som de gerne vil have indstillet til donation. Næste ansøgningsrunde er i efteråret.
Om Salling Fondene
Salling Fondene er eneejer af Salling Group, som driver bl.a. Bilka, Netto, føtex, Salling stormagasiner, BR, Carls jr., Starbucks og Skagenfood. Fondene har gennem mange år bidraget til en lang række nationale og lokale initiativer og projekter til glæde og gavn for mennesker i hele Danmark.
Samtidig har fondene givet en række store donationer til organisationer inden for blandt andet kultur, kirke, sport, forskning og andre almennyttige, almenvelgørende eller værdige formål.
Siden 2012 har Salling Fondene doneret over 1,9 mia. kroner.
Salling Fondene består af to selvstændige fonde:
§ Købmand Herman Sallings Fond
§ Købmand Ferdinand Sallings Mindefond
Det er Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, der donerer til de 9 projekter.
Dette er sket via indsamling af ansøgninger gennem de lokale Bilka varehuse og A-Z rundt omkring i landet, som Bilka og A-Z herefter har indstillet til fondens bestyrelse.
Læs mere om Salling Fondene og de lokale donationer her: www.sallingfondene.dk/ansoening/lokale-donationer