Det vurderes, at 30-45 % af alle flygtninge er berørt af traumer*. Derfor er det vigtigt for enhver arbejdsplads – særligt dem med ansatte med flygtningebaggrund – at overveje, hvordan man kan skabe trygge og støttende rammer.
Projektleder Louise Hyldgaard fra Jobcentrets integrationsafdeling Integration og opfølgningskonsulent Ann Pedersen fra Business Hjørring fortæller, hvordan metoden ’traumebevidst praksis’ kan bruges – både i interne relationer og som bro til beskæftigelse.
Hvad er traumebevidst praksis?
Traumebevidst praksis er en metode, som giver ledere og kollegaer større forståelse for, hvordan stress, traumer og svære livserfaringer kan påvirke adfærd, motivation og arbejdsevne.
Det handler ikke om at være psykolog – det handler om at være menneske.
“Når vi møder mennesker med nysgerrighed fremfor at drage hurtige konklusioner, kan vi meget bedre støtte dem i at komme i trivsel,” forklarer Louise Hyldgaard.
Metoden kræver ikke store omlægninger – tværtimod handler det om små, men bevidste tiltag, f.eks.:
- Tålmodighed i kommunikationen
- Tydelig struktur i arbejdsopgaver
- Et arbejdsmiljø præget af tryghed og forudsigelighed
Bro til beskæftigelse, når livet har sat spor
Hvordan hjælper man mennesker med traumer i gang på arbejdsmarkedet?
Det spørgsmål arbejder opfølgningskonsulent Ann Pedersen med hver dag. Hun bruger traumebevidst praksis aktivt i sit samarbejde med både borgere og virksomheder.
“Mange af de borgere, vi arbejder med – især flygtninge – ved slet ikke selv, at de bærer rundt på traumer. Eller de ved det, men tør ikke sige det,” fortæller Ann.
Derfor handler det ofte om at få øje på det usagte og møde borgeren med forståelse og konkrete redskaber. Det kan være enkle spørgeteknikker, der hjælper med at få øje på håb, styrker og kompetencer – noget, mange har svært ved at formulere selv.
“Når man har været udsat for noget voldsomt, kan man miste troen på sig selv. Så vores opgave er at hjælpe dem med at få øje på det, de lykkes med – selv de små ting betyder alt,” siger Ann.
Trygge rammer skaber udvikling
Samarbejdet med virksomheder er en vigtig del af indsatsen. Her fungerer Ann som bindeled – og hjælper med at skabe forståelse og realistiske rammer, uden at borgerens baggrund nødvendigvis skal deles.
“Virksomhederne skal ikke nødvendigvis kende hele historien, men de skal vide, hvilke hensyn der er vigtige – og hvorfor. Det kan være behov for pauser, undgåelse af høje lyde eller tydelig struktur. Det gør en verden til forskel,” fortæller Ann.
Hun nævner en borger, som startede i en praktik på få timer og endte på fuld tid:
“Hun var ikke åben om sine traumer i starten, men fordi relationen til virksomheden blev så god, åbnede hun op. I dag trives hun så godt, at hun hellere vil være på arbejde end derhjemme.”
En metode, der virker i praksis
Som projektleder har Louise haft en vigtig rolle i at udbrede kendskabet til traumebevidst praksis og at sikre, at metoden integreres naturligt i arbejdsgange.
Ann supplerer:
“Jeg har gjort traumebevidst praksis til en integreret del af min arbejdsmetode – ikke noget ekstra, men en naturlig tilgang til dialog og samarbejde.”
Begge understreger, at selvom metoden stadig er relativ ny i Hjørring Kommune, så er potentialet stort. Det handler om at skabe arbejdspladser, hvor menneskelige forskelle anerkendes og omdannes til styrker.
Om Traumebevidst praksis
”Traumebevidst praksis i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats” er et projekt under SIRI (Styrelsen for International rekruttering og integration). Formålet er at styrke kommunernes indsats med at opspore traumer hos borgere med flygtningebaggrund og støtte dem i at komme tættere på arbejdsmarkedet.
– Det vurderes, at 30-45 % af alle flygtninge er berørt af traumer
– International forskning vurderer, at 13-25% af flygtningen har PTSD
– Forskning estimerer, at 43% af syriske flygtninge har traumer
– Rapport: 29,4% af herboende ukrainske fordrevne har symptomer svarende til mulig PTSD eller kompleks PTSD
(* Kilde: Styrelsen for International rekruttering og integration).
Kilde: Businesss Hjørring.
