Lars Hansen fra The Sky Is Blue inviterer nu på en kombineret vandre- og sanketur i Tornby Klitplantage.
Det sker søndag den 18. september kl. 10.00 og turen er på 5-6 km og varer ca. 2 timer.
– Undervejs jagter vi havtorn, slåen og andre bær og hvis vi er heldige også nogle forskellige spiselige svampe, afslører Lars Hansen.
Turguiden fortæller om disse ”naturens råvarer”, og hvordan man med respekt plukker dem, tilbereder dem m.v.
– Vi får forhåbentlig alle noget med hjem fra naturens spisekammer, så medbring rygsæk, poser, lille have- eller blomstersaks, slutter Lars Hansen.
Turen starter ved P-pladsen ved Restaurant Munch, Tornby Strand.
Pris 100 kr.