Salling Fondene har støttet etablering af et sanserum for de børn og unge, der besøger Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Denne donation har sammen med endnu en generøs donation fra Melsen Fonden gjort det muligt at gennemføre projektet. Det nye sanserum, som er blandt de første af sin slags i Danmark, er netop indviet med flot besøg af A-Z maskotten Billie, der klippede den røde snor til sanserummet.
På Regionshospital Nordjylland arbejder man gennem projektet “Patientnær Kunst og Kultur” med at nytænke hospitalsoplevelsen. Sanserummet markerer endnu et vigtigt skridt i projektet, hvor børn og unge nu kan finde ro og sansestimulering blandt andet gennem lys, projektor med video, boblerør og vandseng i et rum, der langt fra ligner det traditionelle hospitalsmiljø.
Foto; Regionshospital Nordjylland.


